Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Visuelt Forums studietur – nu med grafisk facilitering

Onsdag d. 5. til søndag d. 9. oktober går turen til Bornholm, nærmere betegnet Sandvig Strandhotel

Grafisk facilitering

Ulrike von Rosen / Designerbird

Fokus i år bliver på grafisk facilitering, hvor vi er ved at forberede en to-dages workshop samt en studietursopgave med samme tema. Underviseren er endnu ikke helt på plads, men følg med i Visuelt Forums facebookgruppe og på Visuelt Forums studieturshjemmeside, som går i luften i slutningen af april. Studieturen kommer også til at indeholde ture rundt på smukke Bornholm. Og vi skal selvfølgelig afslutte studieturen med en hyggelig festmiddag lørdag aften.

Hele herligheden (transport, workshop incl. materialer, overnatning, morgenmad, festmiddag, infomateriale og masser af VIF-inspiration og hygge) koster 4.000 kr. i delt dobbeltværelse. Enkeltværelse koster 5.200 kr.

Der er plads til 40 glade VIF’ere. De VIF’ere, der meldte sig til studieturen til Tallinn i 2020, har fortrinsret, men arrangørgruppen (Signe Wassard, Christina Fromberg og Karina Bjerregaard) håber, der er plads til alle!

Se det smukke Strandhotel i Sandvig her.

Deadlines

10.5: Sidste frist for tilmelding

11.5: Der trækkes lod om pladserne

12.5 Infomail ud til alle, der søgte om at komme med

15.5 Studietursfacebookgruppen går i luften

1.6 Depositum på 2.000 kr. skal indbetales

1.9 Restbeløb på hhv. 2.000 kr. (delt dobbeltværelse) og 3.200 kr. (enkeltværelse) skal indbetales

5-9.10: Studietur

Vil du deltage i lodtrækningen om plads på studieturen. Send mail til signe@wassarddesign.dk med overskriften: Visuelt Forums Studietur