Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Visuelt Forums studietur 2022

Bornholm kalder! Læs mere om programmet herunder og se om du skal med på tur den 5.- 9. oktober.

illustration

Johan Krarup

ONS d. 5: Rejse- og oplevelsesdag

Vi drager af mod Bornholm i fælles bus fra Københavns Hovedbanegård. Busafgangen bliver indpasset med, at deltagere fra Jylland kan nå frem.

Vi lander på Sandvig Strandhotel hen på eftermiddagen, og her skal vi bo de kommende dage.

Onsdag, torsdag og fredag aften skal vi suge kreativ inspiration og hygge til os hos designere og på udstillingssteder i Allinge (onsdag), Svaneke (torsdag) og Gudhjem (fredag) med fælles afgang fra hotellet ca. kl. 18.

TOR d. 6 og FRE d. 7: Kursus i Grafisk facilitering/Visuel fortælleteknik

Vores underviser Johan Krarup giver os gode redskaber og de helt grundlæggende byggeklodser til at visualisere fx et forløb fra A til C.

VIGTIGT: Det er IKKE et tegnekursus!!! Og du behøver absolut IKKE at være hverken mestertegner eller garvet illustrator! Kan du tegne en tændstiksmand, en pil og en cirkel, så er det allerbedste udgangspunkt for at lave hurtige visuelle noter + visualisere et kompliceret og ‘dramatisk’ forløb!

Fokus er på at visualisere og skabe overblik med meget simple streger. Du kan fx bruge Grafisk facilitering til at visualisere komplicerede forløb, tegne live til konferencer og møder, tage notater samt gøre din tilbudsgivning både nemmere og flottere.

Johan Krarup er selv en ‘haj af en tegner’. Johan viser egne eksempler på sit mangeårige virke som top-øvet grafisk facilitator, og øser ud med tips, tricks og masser af inspiration!

LØR d. 8: Bustur med visuelle pitstop!

Dagen er sat af til oplevelser: Både vild bornholmsk klippenatur, museums- og udstillingsbesøg og en fritime på egen hånd. Lørdag aften har vi fælles festmiddag på Sandvig Strandhotel.

SØN d. 9: Retur til Kbh. H

Vi tjekker ud fra vores strandhotel og tager et par oplevelser på vej mod færgen fra Rønne.

Ankomst Kbh: Sidst på eftermiddagen.

Der er stadig ledige pladser, så du kan nå at blive fagligt opgraderet i smukke omgivelser! Tilmeld dig pr. mail til signe@wassarddesign.dk med overskriften: Visuelt Forums Studietur, og skriv om du vil have enkelt- eller dobbeltværelse, og hvem du eventuelt vil dele værelse med.

Husk at undersøge om du har mulighed for at få tilskud til deltagelse. Kreds 1 yder 1.500 kr. i tilskud til medlemmer på nedsat kontingent.

Læs det fulde program med alle oplysninger her