Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Visuelt Forum uddeler efteruddannelseslegater

Du kan søge op til 5.000 kr. til kursus/konference + materialer og herudover op til 2.000 kr. til transport + ophold. Deadline oplyses senere.

Et nyt EU-direktiv pålægger os at øge andelen af individuel fordeling af vores ophavsrets­penge. Derfor uddeler Visuelt Forum legater til efter­uddannelse, og vi opfordrer alle - også andre grafiske ophavsretshavere som ikke er medlem af noget forbund - til at søge.

  • Formål. Der skal være et konkret formål med efteruddannelsen. Det skal være efteruddannelse/konference inden for medie- og kommunikationsområdet, som kan opdatere dig teknisk eller inspirationsmæssigt og gerne udvide dine kompetencer.
  • Budget. Du kan få op til 5.000 kroner til kursus/konference + materialer, og herudover op til 2.000 kroner til transport + ophold.
  • Rapport. Efter kurset skal du sende en rapport til os om kurset og dit udbytte heraf på max. et A4-ark. Ud over rapporten skal du sende et regnskab med tilhørende bilag og bekræftelse på deltagelse i kurset. Når rapport mm. er godkendt, udbetales pengene til din NemKonto, hvis det er muligt som skattefrie midler. Dette vurderes i forbindelse med udbetalingen.
  • Hurtig behandling. Vi bestræber os på at behandle alle ansøgningerne senest en uge efter deadline, hvorefter alle ansøgere får besked. 
  • Evaluering. Når uddelingen er overstået, evaluerer vi forløbet. Vi planlægger at uddele ca. 180.000 kr. mere over de næste par år.
  • Selvstændig/freelancer. Hvis du søger et kursus under Mediernes Efter­uddannelse, kan du søge støtte til kurset, dog fratrukket PU-støtte, som du selv skal søge. Læs her, hvordan du søger PU-støtte
  • Ledig. Du skal have opbrugt din mulighed for støtte til efteruddannelse fra DJ, inden du kan få støtte fra Visuelt Forums ophavsretsmidler. Læs mere her og vælg punktet "Er du ledig".

Sådan søger du

Du skal udfylde dette ansøgningsskema.

Du kan allerede nu begynde at undersøge, hvilket kursus du kunne tænke dig at deltage i. 
Bemærk, at vi ikke bevilger penge til kurser, der er afsluttet ved ansøgningsfristens udløb.
 
Deadline for ansøgning er 21. november 2016.

Du kan se kataloget fra Mediernes Efteruddannelse (tilmeldingen åbner 14. november)

Udover Grafisk design, så check også andre kategorier - fx Digitale medier, Levende billeder til nettet m.m.

FAQ

Hvem sidder i udvalget, som fordeler pengene?

Det gør Lars Nørregaard (VIF’s næstformand og repræsentant i Ophavsretsfonden), Karen Hedegaard (VIF’s kasserer) og Karina Bjerregaard (VIF’s formand og repræsentant i Copydan Billeder).

Hvor kommer pengene til de nye efteruddannelseslegater fra?

I mange år har VIF og andre tegnerorganisationer modtaget penge for kopiering af bla. illustrationer på skoler og virksomheder, når Copydan ikke kunne finde den rette billedskaber. EU har nu indført et transparens-direktiv for at tvinge organisationerne til at finde frem til flere billedskaber, hvis værker er blevet kopieret. Det betyder at VIF på sigt får færre kollektive midler. Disse penge skal nu kanaliseres direkte til billedskaberne, så derfor har vi lavet dette efteruddannelseslegat. 

Kan studerende/efterlønnere/pensionister få støtte?

Kort: Nej, desværre. Vi har valgt at prioritere opkvalificering af folk i arbejde og ledige.
 

Ser I på på begyndelsesdatoen eller afslutningen af kurset/konferencen?

Vi ser på afslutningsdatoen, som skal falde efter ansøgningsfristen. Hvis du vælger at påbegynde et kursus/konference inden ansøgningfristen, er det på eget økonomisk ansvar.

Kan man gå flere sammen om en ansøgning?

Det er en rigtig god ide! Dels vil det fremme jeres interne netværk, og dels kan I måske forhandle en bedre kursuspris sammen og således få mere for pengene. I kan også overveje at lave jeres eget kursus, hvis I fx. har specielle kursusønsker og sammen kan hyre en relevant underviser. Og I har mulighed for at tilbyde andre VIF’fere de ekstra pladser.

Vi vil også opfordre jer til at dele gode kursus/konferenceforslag.

Kommer der fortsat gratis kurser i VIF-regi?

Vi prøver - som altid! - at få mest muligt ud af kontingent og ophavsretskroner, dvs. gratis minikurser og andre medlemsarrangementer fremover også! Men der bliver færre penge at arbejde med. på sigt

Meningen m. EU’s direktiv er at få mere snor i, at ophavsretspengene ryger direkte til den billedskaber, hvis arbejde kopieres. Og det er jo rimeligt nok, omend meget svært at praktisere ude i ”virkeligheden”, da langt fra alle billedskabere krediteres. Og vi ved ikke helt, hvordan direktivet bliver implementeret fremover, det vil vise sig.

Kommentarer