Visda´s tillægsvederlag
I perioden januar-31. marts 2024 søgte ca. 350 tegnere, illustratorer, bladtegnere, tegneserieskabere og andet visuelt godtfolk VISDA's tillægsvederlag via VISDA's portal. Puljen er 18 % større i 2024 end tidligere.
Vederlaget udbetales af VISDA i juni måned. Ansøgerne får mellem ca. 2.000 og 90.000 kr som kompensation for digital brug af deres illustrationer fra undervisningsområdet, virksomheder, foredragsholdere og kirker. Billedbrugerne har indgået aftaler med VISDA, så de lovligt kan bruge billeder hentet på nettet.
Udvalget under VISDA tjekker de indrapporterede tal, så pengene går til de berettigede, som har søgt.
Selve ansøgningsprocessen med at dokumentere, hvad man som tegner har produceret gennem året, er lidt kompliceret og tidskrævende, men der kan være penge at hente.
Så husk at søge Tillægsvederlaget for 2024 i januar-31. marts 2025, og måske får du dit livs bedste timeløn ;-)
Følg med i VIF's nyhedsbrev, hvor ansøgningsfristen bliver annonceret.
Kommentarer