Uddeling af efteruddannelseslegater
I maj blev Visuelt Forums efteruddannelseslegatet uddelt til 8 heldige medlemmer. Der planlægges nye uddelinger til efteråret.
Udvalget modtog ti ansøgninger. Dog indkom de to efter deadline d. 15.5, og det ene indeholdt desuden ikke uddannelsesbevis eller cv. Udvalget beder ansøgerne sende dette for at verificere, at de faktisk har lavet visuelt indhold, som kunne være blevet digitalkopieret indenfor bla. undervisningsområdet, da det er dér, pengene stammer fra.
De otte godkendte ansøgninger var indenfor typografi, illustration, Instagram, en konference i udlandet, onlinekurser i mønsterdesign, WordPress, Photoshop og kalligrafi – altsammen super relevante emner for en grafisk designer!
Udvalget planlægger næste ansøgningsrunde til efteråret 22, afhængigt af hvornår Mediernes Efteruddannelseskatalog udsendes.
-Karina Bjerregaard
Læs mere om Visuelt Forums efteruddannelseslegater