Ti år i hovedbestyrelsen

Da jeg i 2011 lige var blevet medlem af DJ’s hovedbestyrelse, blev jeg bedt om at holde et oplæg om ’DJ’s nicher’, forstået som de faggrupper i DJ, som ikke var journalistuddannede.

Jeg sagde blandt andet: ”Om ti år er der ikke nogen, der vil overveje at kalde os for ’nicher’ længere. Om ti år håber jeg, at vi er en fuldt integreret del af DJ, og at ingen vil stille spørgsmål ved eller undre sig over, hvad vi dog laver i det her forbund”.

Sammenholdet
Nu er der gået ti år – er vi nået dertil?

Ja, og nej. Langt hovedparten af de traditionelle medlemmer af DJ, de journalistuddannede, har det fint nok med, at forbundet nu rummer mange fagligheder inden for medie- og kommunikationsbranchen. Vi er kolleger ude på arbejdspladserne, vi har de samme arbejdsgivere at bokse med, og vores fagligheder og kompetencer fletter sig mere og mere sammen i takt med den teknologiske udvikling.

Det betyder dog også, at vi nogle gange føler os trådt over tæerne, når journalisten eller kommunikatøren har fået InDesign og Photoshop på computeren, og arbejdsgiveren tror, at de dermed kan varetage både grafikerens og fotografens arbejdsområde. Omvendt er der også mange af os visuelle, der har fået smag for det skrevne ord.

Vi vil fortsat komme til at brede os ind over hinandens fagområder, men det er vigtigt, at alle bevarer respekten for kompetencerne hos kolleger, der er uddannet inden for de bestemte fag. Ellers ryger kvaliteten af det samlede produkt. Det kan vi bedst samarbejde om, når vi er i samme forbund.

Navnet
”Hvordan man end vender og drejer det, så er navnet ’Dansk Journalistforbund’ fremmedgørende og ekskluderende i forhold til os, der ikke er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole eller en af de andre journalistuddannelser.”

Dét sagde jeg også i mit oplæg dengang i 2011. Her ti år efter er navnet det samme. Men noget er ved at ske: Forbundets specialgrupper og kredse har det seneste år arbejdet med at udarbejde en ’kernefortælling’ for hele forbundet og en ’fagfortælling’ for hver af specialgrupperne*. Processen skal munde ud i, at der – forhåbentlig – på næste delegeretmøde bliver vedtaget et nyt navn for forbundet, som alle medlemmer kan spejle sig i.

Frie og faste
For ti år siden så mange af forbundets fastansatte medlemmer skævt til freelancere og selvstændige. Også her er der sket en udvikling: De fastansatte kolleger ved godt, at deres job trues af underbetalte freelancere, og derfor indser flere og flere, at det er i alles interesse, at freelancerne får en ordentlig betaling.

Og antallet af freelancere i forbundet er i vækst: Nogle bliver freelancere af lyst, andre kolleger bliver freelancere, fordi de er røget ud i en fyringsrunde og har ikke udsigt til et nyt fast job, og nogle dimittender ser freelancetilværelsen som den eneste mulighed for at komme i gang med at bruge deres fag.

Da jeg blev medlem af DJ tilbage i 1997, var det en sjældenhed at møde en VIF’er, der var freelancer, i dag er situationen nærmest den modsatte...

Det er et enormt problem, at mange freelancere kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, ikke mindst under coronakrisen er mange blevet hårdt ramt. Vejen frem er blandt andet et endnu stærkere samarbejde mellem frie og faste og en bedre uddannelse af nystartede freelancere i, hvordan man driver sin forretning.

Velintegrerede visuelle
I 2011 afsluttede jeg mit oplæg med: ”Vi, som er medlemmer af DJ, men ikke er uddannede journalister, er kommet for at blive. Jeg synes selv, vi er ret så velintegrerede allerede. Vi er også en del af fremtidens DJ”.

Det mener jeg sådan set stadigvæk.

-----

* Visuelt Forums fagfortælling lyder: ” Nytænkende, alsidige og idérige visuelle formidlere”.