Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Spændende efteruddannelse i illustration

Grafisk designer Signe Wassard fik en kæmpe oplevelse ud af at deltage på kurset “Book for illustrations” i London. Læs hendes beretning her.

Efteruddannelse

Signe Wassard

Det var en kæmpe oplevelse at være på kurset på UAL - afdeling Chelsea College of Art i London. Kurset var et “Book for illustrations short course” over fem dage, mandag - fredag kl. 10-16.

En meget interessant uge, hvor vores lærer, Zehra Hicks, førte os gennem masser af små opgaver, som fx forskellige monoprintmetoder, man kunne bruge til baggrund, eller man kunne bruge tekstiler i sine illustrationer. Små “striber” med korte historier, og redigering af dem. En anden interessant opgave var at gå rundt på Tate Britain i 1 time, hvor vi skulle komme tilbage med mindst:

  • 10 skister af folk, siddende, stående eller i gang med et eller andet.
  • 5 ansigtsudtryk, 
  • 10 hænder
  • 1 person i miljø


Måske banalt men det virkede meget bedre for mig med en liste, i stedet for bare at få at vide: gå ud og tegn i en time.

Læreren var god til at “tvinge” os til at benytte redskaber, som man ikke er vant til at bruge - at tegne hurtige skitser med blæk og pen, modelervoks, tusch, hvor man opdager, at trods det er det samme motiv, giver redskabet forskellige udtryk og stemninger.

Vi kom også ind på det at redigere sin historie og tegninger videre, efter man måske selv mener illustrationer er færdig, og om dramaturgi. Vi gennemgik,, hvordan man rent praktisk gør for at få udgivet sin bog, og hvor man kan viser sit arbejde frem for at få opgaver, hvis man ikke skriver sine historier selv. Zerha fortalte om sine personlige erfaringer og delte sin viden om det at udgive børnebøger.

En ting, der overraskede mig meget var, at når der bliver skrivet kontrakt mellem forlag og illustrator, skal bogen mindst kunne udgives i 2-3 lande ud over England, men helst i 20 lande (!) Da vi var et hold med folk fra forskellige lande (Japan, Tyskland, Indien, Australien, England og selvfølgelig Danmark) var der også snak om hvilken lande har hvilken traditioner, og hvilke historier, man kan udgive i nogen lande andre ikke. I England er det osse meget normal at have en agent, når man er illustrator. Der er flere konkurrencer for illustratorer i England, hvad der ofte fører til nye betalte opgaver, fordi man bliver set af forlagene. Og at børnebogsillustratorer rent faktisk tjener penge på deres arbejde

Jeg har fået løsnet op for min usikkerhed for det blanke papir/skærm. Det er blevet lettere at starte en tegning op og komme i gang, og acceptere at alt ikke skal være perfekt ved første streg. Jeg lærte mange gode teknikker, jeg kunne tage med hjem, både til at lavet skitser og baggrunde, men osse hvad forskellige tegneredskaber kunne give af forskellige udtryk og stemninger til fx en figur. Jeg har allerede fået brugt min ide- og skitseteknik til at lave forskellige illustrationer til opgaver, der er på vej i trykken, godt nok tegnet på skærm. Men drømmen om at få tegnet/skrevet/udgivet en eller flere børnebøger er kommet tættere. Jeg tør godt kalde mig illustrator nu. 

Så konklusionen er, at det var et rigtig godt kursus, der har fået flyttet mine evner/selvtillid. Det var fedt, at det var så intensivt og i fem dage i træk. For mig er der også god læring i at kunne snakke og se, hvad de andre elever laver.

- Signe Wassard, grafisk designer

efteruddannelse

Signe Wassard

  • Signe Wassard

  • Signe Wassard

  • Signe Wassard