Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Søg VIF's efteruddannelseslegat senest d. 9.11

Trænger du til nye vitaminer til hovedet eller kreativiteten?
Find et knaldgodt kursus eller konference, – noget der kan bringe DIG videre. Og søg så VIF's efteruddannelseslegat, max. 5.000 + 2.000 kr. senest d. 9.11. Læs hvordan her

Efteruddannelse

Karina Bjerregaard

Du kan søge, hvis du arbejder inden for det grafiske, visuelle område, da det er der ophavsretspengene er optjent. Du skal bruge vores meget overskuelige ansøgnings-pdf som findes her: Ansøgningsskema

Din ansøgning skal indeholde et formål og et budget. Du kan få bevilget et legat én gang om året, så hvis du allerede har modtaget et legat (også til online-efteruddannelse) i 2020, må du vente til 2021. Legatudvalget bestræber sig på at melde tilbage til dig senest d. 16.11. Hvis du har et »gammelt« legat liggende, skal du bruge dette først. Pga. corona har udvalget besluttet at forlænge fristen for at bruge »gamle« legater med et år. Giv meget gerne besked, hvis du ved, at du ikke får brug for dit legat, så udvalget kan få en fornemmelse af, hvor mange penge der er til uddeling til andre grafikere.

FORMÅL

Der skal være et konkret formål, fx efteruddannelse/konference inden for medie- og kommunikationsområdet, som kan opdatere dig teknisk eller inspirationsmæssigt og gerne udvide dine kompetencer. 

BUDGET

Du kan søge op til 5.000 kroner til kursus/konference + materialer, og herudover op til 2.000 kroner til transport + ophold. Beløbet er ikke så højt i forhold til nogle kursus-/konferencepriser. Det er for, at så mange som muligt kan få glæde af et legat.

RAPPORT

Efter kurset skal du sende en rapport til legatansogning@visueltforum.dk om kurset og dit udbytte heraf på max. et A4-ark. Ud over rapporten skal du sende et regnskab med tilhørende bilag og bekræftelse på din deltagelse i kurset, fx et kursusbevis. 

Når rapport mm. er godkendt, udbetales pengene til din NemKonto, hvis det er muligt som skattefrie midler. Dette vurderes af DJ's ophavsretsafdeling i forbindelse med udbetalingen. 

HVOR KAN JEG FINDE KURSER? 

Du kan blandt andet finde kurser her: 

SELVSTÆNDIG/FREELANCER

Hvis du er selvstændig eller freelancer og søger et kursus under Mediernes Efteruddannelse, kan du søge støtte til kurset, dog fratrukket evt. PU-støtte, som du selv skal søge. Hvis du er momsregistreret, skal du selv betale momsen og derefter trække den fra i dit regnskab.

Læs her, hvordan du søger PU-støtte.

LEDIG

Hvis du er ledig, har du også mulighed for at søge støtte til kurser gennem DJ. Læs her, hvordan du søger støtte.

Visuelt Forum uddeler legater indenfor det grafiske område for at efterleve det EU-direktiv fra april 2016, som pålægger os at øge andelen af individuelt fordelte ophavsretsmidler. 

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.