Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Sådan får du din stjerne til at stråle

Slå dig sammen med andre, der kan noget andet, end du selv kan.

Stjerneteam

Redaktion og Christina Bruun Olsson

Hvordan vil du beskrive dig selv? Er du en, der dykker dybt ned i teknikken, ved alt om målgrupper, stregtykkelser og farvespektrum, eller breder du dig ud og ved du lidt om meget?

Får du de opgaver, du gerne vil arbejde med, er der nok at lave, og hvordan kan du styrke dit arbejdsliv, så der er flow og fornøjelse?

Christina Bruun Olsson har et forslag. Vi skal lægge kræfterne sammen, så en plus en bliver tre. Når vi lægger vores forskellige kompetencer sammen, bliver vi både bedre og stærkere og kan byde ind på opgaver, som vil være for svære at løfte alene.

Hvordan gør man det? Jo, den korte udgave er, at man dater og tegner stjerner.

For at forklare det lidt nærmere, overlader vi teksten til Christina selv:

 

Stjerneteamet

En stjerne er afbildet med et antal stråler, der ikke nødvendigvis er lige store, men som alle har udgangspunkt i en fælles kerne. En stjerne er dynamisk og lysende og meget kraftfuld. 

Tænk hvis det var muligt at lave et system, hvor ”ejeren” af en opgave kan invitere andre kompetencer ind til et konstruktivt og sikkert samarbejde om denne opgave. Således vil opgaven bliver samlet og løst under en foreløbig (bureau)-paraply, til gensidig inspiration og udvikling på både opgaven og hinanden, i stedet for at skulle hyre kompetencer udefra med fare for, at der bliver tabt indsigt, forståelse og ikke mindst medindflydelse i overdragelsen.
Tænk hvis det var muligt at lave et system, hvor det var let at indsamle eller indgå i et team, der i fællesskab kan pitche på en kunde/opgave, som vi hver især er for små til at få og derfor ikke kan konkurrere med bureauerne. Kunden får højere kvalitet og ikke mindst større sikkerhed.

Selvom en person kan have mange og meget forskellige kompetencer, er det indiskutabelt, at han/hun ikke kan ellerbør forsøge at stråle over alle enkeltdele i en opgave. Ved at slå sig sammen med andre er det derimod muligt at danne et mere fuldendt stjerneteam. 

Christina foreslår bla. at det vil være godt for et eventuelt samarbejde –og ikke mindst sundt i denne præstationskultur – at nævne det, som man ikke er stærk i, i stedet for udelukkende at fremhæve mere eller mindre stærke kompetencer.

 

Læs hele Christinas blogindlæg her:http://www.christinabruunolsson.dk/2020/stjerneteamet/

Det er fantastisk at forretningsudvikle sammen. Når begejstringen kommer fra begge sider, giver det nærmest resonans og det er lettere at komme fra tanke til handling.

Mette Falk, Koch & Falk

Kommentarer