Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Sådan bruger du Facebook til at pushe dine trykte artikler

Journalister fra Børn&Unge deler deres erfaringer med at få opmærksomhed på deres trykte blad via Facebook.

Journalisterne Steffen Hagemann og Trine Vinther Larsen

 

Selv om dine artikler primært publiceres i et print-medie, kan du sagtens bruge et digitalt og socialt medie til at få flere læsere til dem.

Journalisterne Steffen Hagemann og Trine Vinther Larsen er journalister og skriver for fagbladet Børn&Unge. De bruger små film til at reklamere for bladets artikler og temaer og se om indholdet rammer læserne, og det har de succes med.

Børn&Unge udgives af BUPL og Trine er en del af BUPL’s SoMe-redaktion, og det er blandt andet hende, der sørger for, at filmene bliver lagt på Facebook, hvor de bliver set af op til 70.000 mennesker. Hun er også med til at lave et varieret mix på Facebook-fladen med medlemsrelevante opslag og debat.

Kom og hør, hvordan BUPL gør, hvad man får ud af det og hvilke udfordringer, der er, når der både skal postes mere officielle fagforeningsnyheder og teasere til journalistisk indhold.

Steffen Hagemann modtog fortjent O-prisen tidligere i år blandt andet for sit arbejde med teaserfilmene, det kan du læse om her i Journalisten.

>> Se et eksempel fra Steffen

>> Se et eksempel fra Trine

Arrangementet er gratis at deltage i og finder sted mandag den 16. januar 2017 kl. 17 i Store Strand hos Dansk Journalistforbund, Gl. Strand 46, 1202 København K.

Bag arrangementet står Kommunikationsgruppen, Organisationsgruppen og Visuelt Forum.

Alle medlemmer af Dansk Journalistforbund er velkomne.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Send din tilmelding til Jørn Albertus på ja.comm@cbs.dk senest mandag den 16. januar kl. 09.00.

Kommentarer