Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

På studietur uden kuffert

Onsdag 5. september tog 35 VIF'ere, herunder jeg selv, til Berlin – nogle fra Jylland med tog og “københavnerne” med fly. Og ja, – jeg blev så kendt som hende, der ikke fik sin kuffert.

Christa Puch i Berlin med Visuelt Forum

Christa Puch Christa Puchs skatte hjembragt fra Berlin. Visuelt Forum på studietur 2018.

Men ved du hvad? En mistet kuffert var bare helt ligegyldigt – for det var en kanon tur! Et virkeligt veltilrettelagt program, forberedt af de frivillige i studietursudvalget. Det største kritikpunkt i evalueringen var vist, at vi ikke fik nok pauser eller tid på egen hånd. Men vi ved jo allesammen godt, at Berlin ikke er længere væk, end at man til enhver tid kan tage tilbage og gå på opdagelse.

En studietur er for mig vellykket, hvis den får mig ud af min hverdag og flytter mit fokus til et emne, som jeg kan fordybe mig i – præcis som jeg tror, mange sætter pris på, når man fx er på højskole.

Unik faglig udveksling
En VIF-studietur er unik, fordi vi som deltagere har mulighed for at besøge kolleger i branchen. Designere, designværksteder og -studios. En unik oplevelse hvor vi ikke blot ser en masse spændende grafisk arbejde, men hvor vi også kan spørge ind til arbejdsforhold og arbejdsformer. Og det i en gruppe af 35 VIF'ere, som i lige så stor udstrækning kan fortælle om deres hverdag, erfaring og passion for vores fag. Gerne over en lækker middag, stærk kaffe eller et glas vin – eller flere.

Fra onsdag til søndag nåede vi at besøge seks designstudios, vi fik tre guidede ture, lidt hands-on arbejde med et par letterpress-maskiner og en to-timers paneldiskussion med tre lokale designere.

Læs mere om alle arrangementerne i rapporten her:
http://visueltforum.gl/berlin/visuelt-forum-studietur-berlin-2018/

Ikke tid til shopping
Så nej – jeg fik aldrig tid til at gå i butikker og købe dyrt tøj for min mange forsikringspenge fra den mistede kuffert. Jeg havde simpelthen alt for travlt med at få det allerbedste ud af turen sammen med spændende, vidunderlige mennesker, der kunne fortælle deres grafiker-historier som selvstændige, ansatte, ledige og pensionerede.

Jeg håber på at få muligheden igen – og måske har du også fået lyst til at tage med?

… …

Herunder er nogle af Christas skarpe skud fra turen.
Se flere Berlin-billeder på Visuelt Forums instagram

 

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Letterpress værksted og bogcafé P98A.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Løse bogstaver på værkstedet hos P98A.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Besøg hos billedkunstneren Carlos Silva.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Buchstabenmuseum <3.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Streetart. Visuelt Forum på studietur til Berlin 2018.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch “Now This means war”. Brochure hos EPS59 Design Studio.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Plakat fra P98A. Visuelt Forum på studietur til Berlin 2018.

Christa Puch med V isuelt Forum i Berlin 2018

Christa Puch Drinks! Farvestærke i en farvestærk by.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.