Nyt fra Visuelt Forums bestyrelse
Ny næstformand i Visuelt Forum
Bente Stensen Christensen
Af Karina Bjerregaard
Der sket nogle personændringer i VIF’s bestyrelse, så vi har omstruktureret her og der. Det betyder blandt andet, at bestyrelsen godt kan bruge en hånd til fx afvikling af arrangementer, kommunikation på forskellige platforme, rekruttering af nye/unge medlemmer med videre. Så hvis du vil bakke op om Visuelt Forums mange gode medlemstilbud, er du meget velkommen til at smide mig en mail på k@karinabjerregaard.eu
Bente Stensen Christensen er stoppet som næstformand. Det er superærgerligt, da hun har været en rigtig god og inspirerende samarbejdspartner gennem flere år! Vi har fordelt Bentes opgaver efter bedste evne, men Bente fortsætter heldigvis i nyhedsbrevsredaktionen og står blandt andet for at lægge ting på hjemmesiden. Hun fortsætter også med at lave Creative Talks sammen med Christa Puch Nielsen.
Christina Fromberg har påtaget sig tjansen som næstformand indtil generalforsamlingen den 29. februar 2020. Jeg ser frem til et godt samarbejde, da Christina er meget erfaren i VIF-sammenhænge og har en masse gode ideer.
Jens Otto Emmich er »avanceret fra« 1. suppleant til fuldgyldigt bestyrelsesmedlem (igen). Jens Otto har tidligere bidraget med en masse bestyrelsesarbejde blandt andet i forbindelse med Visuelt Forums studieture, så det bliver rart at have ham tilbage igen.
Matilde Digmann har måttet forlade bestyrelsen på grund af manglende tid, da hun har en række spændende projekter på bedding: en udstilling, en graphic novel og andet godt.
Julie Asmussen, som desværre ikke sidder i Visuelt Forums bestyrelse mere, arrangerer weekendkonferencen den 29. februar-1. marts 2020 sammen med sine to magasinmakkere i SEKUNDANT og mig. Jeg tror, det bliver en rigtig god weekend med masser af input fra andre kanter, end vi plejer!
Kommentarer