Nyt fra bestyrelsen
Bestyrelsen sluttede bestyrelsesåret af med at kunne klappe os selv på skulderen over et aktivt år med mange arrangementer, nyt nyhedsbrev og mere indhold på hjemmesiden.
Delegeretmødet i DJ nærmer sig, og vi kan fra bestyrelsens side kun opfordre til, at medlemmer af Visuelt Forum stiller op som delegeret og tager med til Kolding den 28.-29. april. Læs mere.
Politisk konsulent i DJ, Hans Jørgen Dybro, orienterede os om sidste nyt fra Journalistforbundet. Blandt andet skal forbundet have ny direktør. Et rekrutteringsfirma er sat på opgaven med at finde den rigtige profil, når Linda Garlov forlader posten ved udgangen af februar for at blive direktør i a-kassen.
I midten af marts udkommer en rapport om Fremtidens Forbund, den kommer vi til at høre meget mere om.
Som altid gennemgik vi afholdte kurser for hele tiden af tilpasse udbuddet til efterspørgslen. Vi arbejder på at styrke det tværfaglige og øger samarbejdet med blandt andet HK grafisk kommunikation for at udvide paletten.
Bestyrelserne i DJ's specialgrupper mødes til fællestræf i slutningen af maj. Vi glæder os til at mødes og få mere gavn af hinanden.
I bestyrelsen har vi brug for hjælp fra medlemmerne til at arrangere kurser og netværksmøder. Det kommer vi til at tale mere om på generalforsamlingen.
Kommentarer