Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Netværk, efteruddannelse og samarbejde

En museskade, som truede med at blive kronisk, tvang i 2011 grafiker Julie Asmussen til at sige sit faste job som layouter på Fagbladet Journalisten op. Her deler hun sine erfaringer med at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet efter et par år som arbejdsløs.

Julie Asmussen, Sekundant

Kasper Loftgaard

2011: Opsigelse og arbejdsløshed
Jeg tror, at jeg kun skal være ledig i kort tid, da jeg selv har sagt op og ikke føler mig, som hvad jeg fejlagtigt bilder mig ind er “en rigtig arbejdsløs”. Men det viser sig snart, at de andre, jeg møder i a-kasse-regi, er ledige af grunde, der i mistænkelig grad ligner mine, og at jeg bare er en helt gennemsnitlig ledig.

Jeg søger et hav af opslåede jobs, dels fordi jeg skal ifølge a-kassen, dels fordi jeg gerne vil skifte branche på grund af museskaden, men det viser sig at være rigtig svært. Jeg kommer dog til flere jobsamtaler – blandt andet som marketingkoordinator og som aktivitetsmedarbejder på et fritidshjem, men jeg er hhv. under- og overkvalificeret. Til sidst mister jeg modet og søger kun jobs proforma, da alt andet virker som spild af tid. (Forløbet er beskrevet i dette lange blogindlæg på Journalisten.dk: https://journalisten.dk/mens-vi-venter-paa-fyringsrunden/)

Min tidligere og tætteste kollega på Journalisten beder mig om at anmelde Lau Aaens bog “Dagpengeland” i min nye egenskab af ledig. Jeg glemmer alt om deadline indtil sent på aftenen dagen før, men har til min egen store overraskelse skrevet en formfuldendt anmeldelse en halv time senere. Herefter bliver jeg fast anmelder og blogger på 
Journalisten.dk, en tjans der kun er symbolsk betalt, men som hjælper på min selvagtelse i en lang periode, hvor dagpengesystemet gør drøje indhug på min selvtillid. (Dagpengeland kan anbefales på det varmeste, læs anmeldelsen her: https://journalisten.dk/anmeldelse/latter-gennem-taarer/)

2012: Brancheskift
Damen, der ejer den ejendom, jeg bor til leje i, underviser på en musikskole, hvor de har brug for en PR- og aktivitetsmedarbejder til deres aftenskoledel. Jobbet er ikke slået op, hvilket sikkert er medvirkende til, at jeg overhovedet kommer til samtale. Jeg får tjansen, der dog kun er på 10 timer om ugen og til en løn, der nærmer sig det komiske. Til gengæld gør jeg mig nogle nye erfaringer med det at booke foredragsholdere til debataftener og at arrangere store koncerter, hvilket giver mig et helt nyt blik på det at sidde på den anden side af skrivebordet som den, der hyrer andre til en opgave.

Sideløbende med jobbet på musikskolen har en tidligere studiekammerat på Media Management (en på det tidspunkt et-årig lederuddannelse på DMJX, som jeg har påbegyndt, mens jeg fik efteruddannelse betalt som en del af ansættelsen på fagbladet Journalisten) skaffet mig en tjans som ekstern underviser i faget Layout på DMJX’s Akademiuddannelse i Kreativitet og Design. Jeg er døden nær af skræk ved tanken om at skulle undervise (også selvom det kun drejer sig om seks kursusdage) og forbereder mig i måneder – særligt fordi jeg på det tidspunkt ikke har været udøvende grafiker i flere år og føler mig rimeligt rusten. At jeg stadig er semi-ledig giver mig imidlertid mulighed for at tage et “Seks ugers selvvalgt” (særlige kurser for ledige)-akademi-forløb i Didaktik og undervisningsmetode på Voksenpædagogisk Center. Kurset skal vise sig at blive en uvurderlig ballast i jobbet som underviser og er måske en af grundene til, at jeg også bliver tilbudt at varetage kurset “Illustration” og senere – da en af mine kolleger flytter udenbys – “Typografi”. Ydermere tvinger undervisertjansen mig til at læse op på al mulig grafisk faglitteratur, typografi, kunsthistorie, farvelære og gestaltlove – en genopfriskning af grafikerfaget, der senere kommer mig til gode i min daglige praksis.

2014 Efteruddannelse
Hvad jeg troede var en afsluttet 1-årlig lederuddannelse i Media Management bliver i det akademiske system konverteret til en halvfærdig diplom-uddannelse. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg vælger derfor at gøre uddannelsen færdig, selvom det koster spidsen af en jetjager. To af modulerne tager jeg på UCC (Professionshøjskole, red.), da jeg mere har brug for at skærpe mine undervisnings- end lederkompetencer. Modulet “Ledelse og Coaching” – varetaget af vidunderlige Charlotte Eli – bliver finansieret af DJ’s efteruddannelsespulje for ledige, mens jeg selv betaler det sidste forløb “Vejledningsteori og forandringsprocesser”. Begge forløb ruster mig til at blive bedre til at vejlede mine kursister på DMJX i forbindelse med deres eksamensprojekter.

2016 Netværk og nye opgaver
Min tidligere kollega Øjvind Hesselager, der senere overtager redaktørposten på Journalisten, lige inden jeg vælger at kaste håndklædet i ringen på grund af museskaden, sidder i ledernetværk med redaktøren på Tandlægebladet. På Tandlægebladet er de på udkig efter en layouter til at lave de journalistiske artikler i magasinet, der også fungerer som videnskabeligt tidsskrift. Gennem en anden tidligere kollega, en redaktionssekretær fra Journalisten, lander jeg endvidere en lille, men fin opgave med at layoute magasinet Bedre Psykiatri et par gange om året. Med jobbet på musikskolen, kurserne på DMJX, anmeldertjansen på Journalisten og layouterjobbet på Tandlægebladet og Bedre Psykiatri kan jeg omsider vinke farvel til dagpengesystemet.

Under tidspres fra mine mange kasketter får jeg kun med nød og næppe færdiggjort min afsluttende diplomopgave i medieledelse på DMJX, og jeg består eksamen med røven i vandskorpen. I opgaven har jeg valgt at interviewe fyrtårne i den grafiske branche for at blive klogere på, hvordan de driver en økonomiske bæredygtig virksomhed uden at gå på kompromis med deres kunstneriske udtryk. Omend jeg ikke formår at konvertere mine “findings” til en akademisk valid undersøgelse, kan jeg bruge pointerne i et oplæg om, hvordan andre grafikere og freelancere kan blive bedre til at tjene penge med deres kunstneriske og kreative integritet i behold. En række oplæg om emnet i regi af henholdsvis Visuelt Forum og Freelancegruppen hjælper mig til at finansiere det anselige beløb, det koster at gå til diplomeksamen.

2017 Nye samarbejder
Redaktionen på Tandlægebladet spørger mig, om jeg vil redesigne bladet – en opgave, jeg finder lige dele angst- og lystfyldt. I løbet af foråret prøver jeg et par mulige samarbejdspartnere af, da jeg synes, at opgaven er for stor og for krævende til at løse alene, men det er først, da jeg – i forbindelse med en illustrationsopgave lavet for fagbladet Journalisten – løber på art director Torsten Høgh Rasmussen, at jeg finder en sparringspartner, jeg for alvor svinger med.

Samarbejdet giver os sult efter mere, og da Torsten opsnuser, at den tidligere redaktør og hans tidligere kollega på Ud&Se, Julie Bondo Gravesen, har kastet sig ud i livet som selvstændig udviklingsredaktør, går vi sammen i firmaet Sekundant for at løse flere magasinudviklingsopgaver. Tandlægebladet bliver efterhånden skiftet ud med layout af Fagbladet 3F, en opgave jeg har fået som et led i et redesign af bladet i Sekundant-regi. Jeg har efterhånden så meget at lave, at jeg kan sige farvel til musikskolen og drosle ned i mit ellers elskede underviserjob på DMJX, der dog er så krævende, at jeg kun kan varetage det samvittighedsfuldt uden at have for mange andre opgaver i hovedet.

Efter at have arbejdet hjemmefra, siden jeg blev arbejdsløs, lejer jeg et fint baglokale af Eks-Skolens Trykkeri på Nørrebrogade. Det er blevet tid til at komme ud af mit hi og professionalisere min enmandsbiks.

2020 Nye medarbejdere
I Sekundant har vi efterhånden så mange opgaver, at vi kan ansætte en nyuddannet mediegrafiker i jobtræning hen over foråret 2020, indtil corona gør sit indhug i tilstrømningen af nye jobs. Senere støder en praktikant fra designskolen i Kolding til, en dygtig studerende som vi nu – sammen med mediegrafikeren – bruger som assistentance på de store bladproduktioner. De har villigt (eller uvidende) lagt krop til omsætningen af min lederuddannelse fra teori til praksis og har været gode at øve sig på. Aflastningen fra dem gør også, at jeg kan holde min musearm i ave.

2021 Tilbageblik
Jeg havde egentlig forsvoret, at jeg skulle tilbage til livet som selvstændig – og til den grafiske branche. At have været fastansat, at have været arbejdsløs, at have snuset til en helt anden branche – og ikke mindst at have været igennem dagpengemøllen har imidlertid givet mig et nyt syn på, hvor priviligeret et arbejdsliv man har som freelancer. Undervisning og efteruddannelse har rustet mig bedre til at varetage mit job og drive min virksomhed – og til at indgå i udviklende samarbejder med både kunder, kolleger og ansatte. Når jeg kigger tilbage, ville jeg ikke have været forløbet foruden – selvom det ind imellem har føltes nok så kaotisk og uoverskueligt. Efteruddannelsesmæssigt har jeg haft brug for at puste ud efter diplomeksamen, men når jeg får kræfter igen, vil jeg opsøge ny viden og yderligere dygtiggørelse. 

Hvis jeg skal sammenfatte, hvad der har bragt mig på fode igen, efter hvad der endte med at blive en årelang periode som arbejdsløs, er et godt netværk et helt centralt element. Netværk, efteruddannelse, nysgerrighed og det at turde række ud efter samarbejdspartnere, der er dygtigere end én selv – eller som måske endnu vigtigere kan noget andet end én selv – er nogle af de bedste råd, jeg kan give videre til andre, der måske for en stund mister fodfæstet på arbejdsmarkedet og skal gentænke deres situation.

 

Kommentarer