Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Med skitsebogen i hånden: En visuel rejse gennem Nordvest – takket være arbejdslegatet fra Visuelt Forum

Tilbage i december 2023 modtog jeg arbejdslegatet fra Visuelt Forum. Jeg søgte om støtte til at udvikle et illustrationsprojekt der illustrerer min lokale bydel, Nordvest.

Sidsel Sørensen arbejdslegat projekt

Mit elskede lokale kvarter, Nordvest

Som illustrator, er det enormt vigtig for mig, at tegne direkte fra verden omkring mig, for at forankre mine tegninger i virkelige mennesker og steder, og for kontinuerligt at gøre mine illustrationer bedre. Men, som selvstændig, er det ofte svært at få mulighed for, at tage tid ud af kalenderen til at videreudvikle min streg.

Derfor havde jeg sat mig for, at tage rundt i mit elskede lokale kvarter, Nordvest, og øve mig i at illustrere fra livet - indbyggere, bygninger, natur (eller mangel på samme) og stemning. Mit mål var, at bruge projektet til at videreudvikle mig selv som illustrator. Jeg ville arbejde på tegninger af nordvest lavet rundomkring i bydelen, til at afprøve nye teknikker, finde visuelle historier og ideer, og arbejde mig frem til et personligt illustreret projekt, jeg ellers ikke har mulighed for at lave.

Til det, havde jeg brug for arbejdsro, til at skitsere på de faktiske steder og bearbejde materialet på kontoret bagefter. Her ville legatet hjælpe til, at jeg kunne prioritere projektet på samme niveau som betalt arbejde.

På gaden, på caféer, fra kontorer og hustage 

Det første halvår af 2024 har jeg, grundet arbejdslegatet fra Visuelt Forum, løbende været
ude at tegne livet i Nordvest. På gaden, på caféer, fra kontorer og hustage.
Legatet har betydet, at jeg har kunnet tage mig tid til, at blive i processen, og dvæle i
tegningen, og ikke har skyndt mig hen til den første og bedste ide til et færdigt værk, som
man så ofte bliver nødt til med kommercielt arbejde.
Jeg har fyldt en lille skitsebog med mennesker og steder og er gået i gang med nr. 2.

Mange tak til Visuelt Forum for opbakningen

Jeg er ikke kommet i mål med et decideret produkt, men jeg er ved at kombinere ideer og udtryk fra mine skitser til en plakatserie, som jeg fortsat løbende samler inspiration til. Den regner jeg med at gå rigtigt i gang med snart. Først skal jeg ud at tegne lidt mere.

Mange tak til Visuelt Forum for opbakningen til at arbejde på dette selvinitierede,
personlige projekt, og for at hjælpe mig til at videreudvikle min streg og mit blik som
illustrator.


Sidsel Sørensen
instagram
Hjemmeside

Kommentarer