Løven, der gik i vinterhi

Jeg kan allerede nu mærke, at det betyder rigtig meget for mig at skulle fortælle, hvad jeg laver, og hvordan jeg arbejder med kunst. Jeg har i de sidste 10 år gjort alt for ikke at fortælle om, hvad jeg laver til hverdag til nogen! Men da jeg fik en kort deadline, som virkeligt er noget der snakkede til min ADHD-drivkraft, så kunne jeg ikke sige nej. 

Jeg har gennem fordybelse og intens øvelse formået at vende hele mit liv på et år på Gram Højskole.

Med min egen og ikke mindst mine fantastiske familiemedlemmers hjælp har jeg vendt en skude, der var på vej til at synke, til hvor jeg nu står nu med en åben dør til det kunstnerliv, som jeg har underkendt, siden jeg var teenager.

Dagene der gik…

Det er lørdag aften på WeekendFestival med Visuelt Forum. Jeg sidder på Spiseloppen og siger ja til at skrive et indlæg om, hvad jeg laver. Bagefter ender jeg på værtshus, hvor jeg bidrager med tre konsulenttimer i ikke at ende, som jeg gjorde, for en bekymret mor i forhold til hendes teenagesøn.

Søndag: Jeg er ikke særlig oplagt efter bytur og rejser hjem fra København med lopper i betrækket.

Mandag: Træt, enorm hovedpine efter at alkoholen har efterladt min krop tørlagt og udpint. Jeg skal op og mure en trappe færdig på gården... Den skal laves, inden der skal tages billeder til salg.

Min bedste ADHD-ven og partner in crime way back, Tobber fra Tip Tobbers Total Service, ankommer kl 8:30, 1,5 times kørsel fra storbyen, for at hjælpe med at gøre gården klar til åbent hus.

Tirsdag: Der har været drøn på i går og nu har jeg 24 timer til at finde billeder af det, jeg laver og få skrevet det ned og sendt inden deadline. Panik.

Men hvad med min ansøgning til Kunstakademiet? Fuck, jeg skulle også huske at lave collage på bagsiden af mine malerier... Jeg når det hele. Måske bliver jeg nødt til at lave en part to efter ansøgningen er sendt.

Onsdag: Jeg vågner op med den vildeste hovedpine.. Et utal af hovedtraumer og hjernerystelser gør, at jeg har en anderledes hverdag, som er udfordret af min hovedpine.

Toilettet er stoppet fra morgenstunden, så jeg må trække i arbejdstøjet og få renset kloakken... sådan er livet på landet.

Efter et bad og en kop velfortjent morgenkaffe er jeg klar til skrive igen. Det ender med, at jeg hellere vil fortsætte med at lave collage, og det bliver godt efter min egen mening.

Torsdag: Deadline på dette indlæg er overskredet, jeg lovede jo at sende tekst ind onsdag. I dag må jeg blive færdig. Jeg leder efter ny bolig, og bruger hele formiddagen på at kontakte udlejere. Jeg ville hellere male…

Collage

Meningen med at lave collage på mine malerier er faktisk at vise, at der også er en bagside af medaljen, og det behøves ikke at altid være en dårlig side, der gemmer sig, men tværtimod den side som folk ikke får lov at se eller kende til, fordi den side aldrig bliver vendt ud mod publikum.

Det er ret interessant, hvordan jeg kan vende mit maleri og få et nyt udtryk på min væg.

Der kan være skjulte beskeder, som kun gør legen sjovere for beskueren.

Jeg fandt en gammel bog med rim, remser og folkeudtryk. Det gav noget sjovt til bagsiden af mine ellers abtrakte malerier, som ingen tekst har på forsiden. Jeg vil sammenligne det med at læse en bog bagfra. Du får bare nogle andre ting med, når du læser den modsatte vej.

Sneblind

Sneblind er starten på alt for mig, men også slutningen på et vildt eventyr, som desværre kostede min bedste ven og forretningspartner livet.

Sneblind er et linoleumstryk, som jeg har skåret i første gang som barn... Her er manden ikke omgivet af bølger under stjernehimlen med et snefnug på sin kind.

Men da jeg starter på højskole med kunsten i min kikkert, bliver al min vågne tid brugt med at male, fremstille grafiske tryk og fremstille keramik.

- Bastian Karlshøj