Kan man YouTube’e sig til at blive grafiker?

Jeg deler kontor med en grafiker, der egentlig er uddannet på kunstakademiet, men endte i 90’ernes reklamebranche. Nu er han bogtilrettelægger og grafisk designer og en af de bedste til tilrettelægning af særligt kunstbøger. Han er et uudtømmeligt leksikon af viden om trykmetoder og papirtyper, noget jeg ved næsten ingenting om, for jeg er uddannet multimediedesigner i 00’erne, hvor vi lærte Flash, og senere grafisk designer på DMJX i samme årti, hvor mange troede, at print var dødt (og hvor besøg på trykkeri, materialeviden og beregning var erstattet med branding og konceptualisering).

Eftersom DMJX kun gav en uges undervisning i bogdesign, og det var bogdesigner, jeg ville være, har jeg siden måtte dygtiggøre mig selv indenfor faget. Jeg har læst alle de bøger om bogtilrettelægning, jeg kan finde – de fleste er antikvariske og skrevet før computerens tid, men bogtilrettelægning har heldigvis ikke ændret sig markant. Min yndlingsbog om emnet er fra 1981.

Jeg har forsøgt at blive bedre til typografi, men de fleste lærebøger er på engelsk/amerikansk, så det er svært at finde nørdet viden om danske typografiske traditioner. Så jeg er uddannet grafisk designer, men selvlært bogtilrettelægger. Jeg havde dog ikke været i stand til at lære bogtilrettelægning uden min uddannelsesbaggrund som grafisk designer, ligesom min kontorfælle næppe var endt som grafisk designer, uden adgang til kunstakademiets mange værksteder.

I Facebook-gruppen “Danske grafikere og webudviklere” er en af de tilbagevendende diskussioner, om det er nødvendigt med en uddannelse, for at blive en god grafisk designer, og dernæst: Hvilken uddannelse skal man i så fald tage. De fleste har det med at besynge den uddannelse, de selv har taget som det eneste rigtige, og bliver kun overdøvet af dem, der er selvlærte, som nogle gange, lettere hysterisk, hævder, at de da har haft eget firma i 12, 14, 16 år og aldrig har manglet en uddannelse.

”Min erfaring er bedre end din erfaring”
Det slår mig, at det er noget typisk dansk, det med at gå i forsvarsposition, hvis man ikke har en uddannelse. At insistere heftigt på, at man er mindst lige så god som de uddannede, og at man har mødt adskillige uddannede, der var elendige – og med det argument mener man så, at man har skudt det smarte ved en uddannelse til hjørne.

Ind imellem kommer der kommentarer fra folk der “har lært alle Adobe-programmerne på YouTube, så man behøver da slet ikke en uddannelse”. Dem med uddannelse bag sig forsøger derpå tålmodigt at forklare, at uanset om man kan Adobe-programmerne i søvne, så gør det ikke nogen til en dygtig grafiker – hvilket tit tager debatten endnu kedeligere steder hen.

Den grafiske branche er i stand til at gå i baldrende selvsving, når det gælder uddannelse. Nogle erklærer, at “grafiker” er en beskyttet titel, andre (tit mig) retter dem venligt, for det er det ikke, nogle mener, at “grafisk designer” er en snobbet titel, andre mener, at det er den eneste rigtige.

”Vi gør i hvert fald det her bedre end de andre” (sarkasme kan forekomme i næste afsnit)
Ofte bliver mediegrafikeruddannelsen besunget højt, og af mange som den eneste “rigtige” grafiker-uddannelse, måske fordi Københavns Tekniske Skole startede som Fagskolen for Boghåndværk tilbage i 1893, så de har da også noget at prale af. Mediegrafikerne har det med at glemme, at grafisk højskole (nu DMJX) har eksisteret siden 1943, og titlen “grafisk designer” er i hvert fald fra 60’erne, måske yngre, og at skolen før computerens tid havde fokus på håndværket. Modsat vil de grafiske designere fra DMJX altid insisterende mene, at de er bedre til konceptualisering og branding end mediegrafikerne, og mindst ligeså gode til det som dem fra Danmarks Designskole – og at de desuden er hurtigere.

Dem fra Designskolen er vist rimelig ligeglade med, hvad DMJX’erne mener, for de går mere op i bæredygtighed og design og er vel egentlig bedre til at lede efter løsninger til samfundets behov, fremfor at namedroppe designbureauer. Men Designskolen er jo fusioneret med Arkitektskolen, og arkitekterne har det med at mene, at de alene ved mest om skrifttyper, især om at tegne dem, fordi alle de gamle koryfæer indenfor faget var arkitektuddannede.

Så er der designteknologer, webintegratorer og en del andre uddannelser, der lugter af noget grafisk – der er “den der i Haderslev” (hvor de faktisk er rigtig dygtige, men de københavneruddannede har det med at være … øhm, københavneragtige), og så er der Designskolen Kolding, som engang var kendt for at uddanne dygtige illustratorer. Faktisk er der ikke rigtig nogen uddannelser, der tager illustration seriøst – jo vent, det gør de på Animationsskolen i Viborg, hvor de første kuld tegneserietegnere er færdiguddannede. Til gengæld ved tegneserietegnerne ikke ret meget om typografi, som ikke er tegnet, og så er vi tilbage ved hjørnestenen i en grafikers virke: Typografi. I de go’e, gamle dage kunne enhver grafiker kalligrafere, så det var en lyst, i dag er det en feinschmecker-øvelse for de få, som hygger sig med pen og blæk. Langt fra alle grafikere kan tegne bogstaver – endsige tegne tegninger.
(Sarkasme slut)

Men skal de nu også kunne det?

Som gennemsnitlig, freelance grafisk designer har jeg de sidste 10 år designet visuelle identiteter, websites, ikoner, messestande, infografik, animationer, bøger, skilte, badges, pins og t-shirts, annoncer i alle tænkelige formater, en skrifttype inspireret af søløver, samt en enkelt kage. Og et logo, der skulle fungere som kartoffeltryk. Og lad mig ærligt sige: Det var immervæk ikke alt, der faldt lige heldigt ud. Pænt sagt. Så jeg har specialiseret mig.

Der findes mediegrafikere, der er vanvittig dygtige, som kan typografere, så der burde være lyden af englekor i baggrunden, men der er bestemt også dem, der leverer arbejde, som er grænsende til pinligt, især på det æstetiske og konceptuelle plan. Det er ofte professionsbachelorerne og især kandidaterne fra designskolen, der kan konceptualisere røven ud af bukserne, men blandt dem er der også en del, der ikke kan spatiere korrekt, endsige sætte læselig brødtekst, uden at konceptualisere det i smadder.

Der er selvlærte, der er vanvittig gode, men det er sjældent dem, der har siddet alene og lært alt fra YouTube. De har oftere arbejdet sig op, været i praktik, taget kurser og nærmest sammenstykket en mesterlæreuddannelse selv – uden om en skole.

Sagen er vel, at faget er stort og komplekst, og ingen er lige gode til det hele, og ingen kan blive lige gode til det hele.

Du kan sagtens blive god, hvis du er selvlært, men uddannelse er sjældent spildt. Jeg ville ikke være min uddannelse foruden, og kunne jeg gøre det om, var jeg blevet faglært håndværker, inden jeg kastede mig over DMJX. Sådan er man så bagklog.

Uddannelse giver dig netværk, udsyn og viden. Især netværk er man afhængig af i en branche, hvor man ofte er selvstændig, udsyn og viden bør man altid opsøge (og rynker man på næsen af det, bør man skamme sig). I et fag der handler om at kommunikere, og hvor man ret nemt kan miskommunikere, også ubevidst, kan man aldrig vide helt nok.

Folk er forskellige og lærer på forskellige måder. Find din egen vej, men vær klar over, at grafisk design er et fag med stolte traditioner og med en stærk håndværkerfaglighed. Engang blev typograferne kaldt “håndværkernes akademikere”, og det er sådan set ikke så dum en betegnelse endda.

Så tag nu den uddannelse og de kurser, gå i mesterlære, hop på skolebænken eller besøg biblioteket – og ja, også YouTube. Optimalt en blanding af det hele.