Hvem har vundet?

Vi ved jo ikke, hvorfor vi vandt konkurrencen, og hvad de andre deltagere bød ind med, men vi havde faktisk en god fornemmelse, da vi afleverede vores bud i juni 2018. Nu kan resultatet af vores samarbejde endelig ses i Sydhavnens Genbrugscenter, der åbnede med musik og taler lørdag den 11. maj.

Tre fagligheder i et team 
Mikael, Martin og jeg er alle tre selvstændige med hver vores fagfelt, og vi har i forskellige sammenhænge arbejdet sammen om udstillingsprojekter. 

Med Martin som projektleder blev vi indbudt til at deltage i konkurrencen om indretning af et undervisningslokale samt udformning af diverse undervisningsmaterialer til 0-6. klassetrin som skulle: indbyde til den autentiske fortælling om affald, genbrug, materialelære, bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Udbudsmaterialet indeholdt en grundig orientering om kundens ønsker med hensyn til undervisningsforløbet, funktioner i indretningen og hvilke grafiske elementer, der skulle fremstilles. Alt var præcist beskrevet i et 49 siders langt dokument.

Konkurrencer og økonomi
Når man indbydes til konkurrence, er der ofte et mindre honorar for at deltage. Dilemmaet er, at hvis man ønsker at vinde konkurrencen, så bliver man nødt til at lave et ordentligt stykke arbejde, og det tager tid, meget længere tid, end honoraret kan dække. Samtidig giver det ingen mening at deltage halvhjertet, for så er det fuldstændig spild af tid. 

Altså gav vi den fuld gas, og da beløbet var af en størrelse, som det ikke kunne betale sig at dele i tre som ”løn” til os hver, besluttede vi i stedet at bruge krudtet på at fremstille flotte indbundne udgaver af vores projektbud med illustrationer af Søren Siebuhr og spiste så resten af honoraret op sammen i festlig optimisme. Chancen for at vinde en konkurrence med tre deltagere er trods alt større end i Lotto. 

Det er almindeligt at større opgaver kommer i udbud, og det kan være en frustrerende proces, set fra konkurrencedeltagernes side. Man får et oplæg, og der er mulighed for en smule dialog med kunden; men man mangler fornemmelsen af at samarbejde med kunden og at udvikle en løsning i fælleskab med kunden.

Samarbejde
For mig lurer der en ufrugtbar usikkerhed over designprocessen i konkurrencesituationen. Så dét at være et team i stedet for at være alene skaber en tryghed og et rum for udvikling og diskussion af idéer, når nu man ikke har kunden at rådføre sig med.

Når man arbejder i et team med forskellige fagligheder, må man have fuld tiltro til, at hver især har helt styr på egne processer og samtidig være klar til at ændre sine egne valg, hvis det tjener det fælles bedste. Det kræver tillid og åbenhed, og også venlig ærlighed. Når man er tre, er der tre meninger om alt, og det er vigtigt, at alle kan stå inde for de beslutninger, der bliver taget.

Er konkurrencer en fordel for kunder?
Konkurrencer er absolut ikke min favoritmåde at starte et samarbejde med en ny kunde. Jeg tror, kunder har en fornemmelse af at få meget for pengene. Og det gør de på en måde og på en anden måde ikke.

Ønsket om at se forskellige bud er forståeligt. 

Men i konkurrencesituationen er der som sagt en del sparring med kunden, der forsvinder. 

Fx kan man ikke lave om på udbuddet. De ønsker, der er listet op i udbuddet, skal være ens for alle del­tagere. Så hvor man normalt i en designproces med en kunde vil drøfte, om kundens ønsker egentlig er de ”rigtige” ønsker, så må man i konkurrencen sige: ”OK, de vil have det her, så det skal vi lave et forslag til” i stedet for at foreslå dem helt andre løsninger.

Vi vandt en arbejdsopgave
Da vi vandt konkurrencen, startede arbejdet for alvor. Vi holdt jævnligt arbejdsmøder og gik så hver til sit og udførte, mødtes igen og præsenterede, hvad vi havde lavet siden sidste møde. Det var total optur at mødes igen, for så var vi pludselig tre gange så langt i forhold til, hvad man selv troede. Vi kvalificerede vores løsninger ved at diskutere dem med hinanden, ændre dem og så mødes igen. 

Måske vandt vi, fordi vi havde et element af storytelling med (en af de tendenser, der er beskrevet i rapporten om de visuelle fags fremtid). I oplægget fra kunden blev de ældste uddannet ”affaldsdetektiver”. Det var vi så glade for, at vi gjorde det til historien for hele rummet. Børnene bliver i undervisningsforløbet delt op i grupper og bliver til plastdetektiver, elektronikdetektiver etc. Søren tegnede vores to affaldsdetektiver, og jeg kunne bygge et grafisk univers op omkring de to og deres top sec­ret mission.

Vi har brugt uhyggeligt megen tid på projektet, og på et tidspunkt aftalte vi, at vi måtte holde op med at tælle timer. Der var afsat et bestemt beløb til projektet, og det kunne ikke overskrides. Og vi blev bare deprimerede ved at tænke på, hvordan vores timeløn efterhånden faldt og faldt, fordi vi brugte mere tid, end der var penge til. Der skulle jo også bruges penge på produktion og opbygning af interiør i lokalet. 

Et vilkår for freelanceren
En freelancer bliver bedømt på resultatet af sit sidste job. Hvis ikke slutproduktet er i orden, så vil folk, der kommer og ser, hvad du har lavet, ikke have lyst til at bruge dig til et job. Så det er ikke rigtig en mulighed ikke at gøre sit allerbedste.

Mit arbejde er mit visitkort, og jeg kan ikke påhæfte en note om, at det ikke er min skyld, hvis resultatet ikke er i top. Derfor strækker man sig langt. Måske også for langt nogle gange.

Jeg har sideløbende deltaget i en anden konkurrence, hvor det drejede sig om den grafiske udformning af et skolebogssystem, og fornemmelsen af hele tiden at skulle yde en masse, uden at være sikker på at det ville bære frugt, er anstrengende. (Det gjorde det heldigvis, men der er jo andre, der ikke fik opgaven). Jeg ved ikke, om det er ved at være en trend med konkurrenceudskrivning, eller om jeg bare er rendt ind i en stime. 

Et vilkår for mange andre
Inden jeg får alt for ondt af mig selv, må jeg nok hellere huske på, at andre mennesker, der søger faste  jobs også gennemgår anstrengende ansættelsessamtaler og grænseoverskridende personlighedstest helt uden løn i konkurrencen om at få deres drømmejob.

...og en happy ending
Men nu står der et lokale klar til skoleklasserne, som vi tre er stolte af, og som forhåbentligt vil gøre de kommende generationer til super skarpe affaldsdetektiver.

Illustrationerne i projektet er skabt af Søren Siebuhr