Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hvem er du, når du bli'r pensionist?

Mandag den 3. december kl 19-21 afholder DJ en såkaldt Samtalesalon, hvor vi tager fat på, hvordan man opfatter sit mediefaglige liv og identitet efter den officielle pensionsalder. Målgruppen er medlemmer over 55 år.

den-tredie-alder

Facebook

Identitetssnakken er overordentlig væsentlig at få fokus på, for i sidste ende handler et godt liv jo af, at man føler, der er mening med tilværelsen, at man har en rolle, en identitet og kan trives med den. Men hvordan ser den ud? Hvem er vi og hvad er vores værdier, når vi er kommet op over den officielle pensionsalder?

Disse og endnu flere spørgsmål rejses, når samtalerne styres et par timer af den praktiske filosof, Michael Højlund Larsen, som er en trænet Samtalesalonbestyrer.

- Efter at vi har holdt to vellykkede inspirationsmøder for samme målgruppe i foråret i hhv København og Aarhus, hvor vi mødte seks forskellige levende eksempler på et rigt arbejdsliv tæt på eller langt efter den officielle pensionsalder, er det tydeligt, at vi skal tage fat på det mere filosofiske, fortæller initiativtageren til mødet Abelone Glahn, 63 år og selvstændig.

- Mange kan slet ikke identificere sig med at blive ”pensionist”, men opfatter vores fag som et, man er knyttet til for resten af livet. Identiteten som fx journalist eller grafisk designer hænger ved, men for nogle forsvinder den, når man forlader en arbejdsplads. For nogle endda meget brat og overraskende.

- Hvordan fastholder vi identiteten - hvis det er det, vi vil? Hvordan lever vi et godt liv, hvori fagligheden stadig spiller en rolle? Hvilke værdier vejer tungest, når vi kommer op i årene, og hvordan ser vi os selv, når andre taler om nedtrapning, tilbagetrækning og ophør?

Disse og mange flere spørgsmål vil blive rejst i en såkaldt Samtalesalon, hvor vi har hentet ekstern hjælp af den praktiske filosof Michael Højlund Larsen, der er en trænet leder af samtalesaloner.

Samtalesalonen finder sted mandag den 3. december kl 19.00- 21.00 På Gl. Strand 46 i Forbundshuset.

Man skal være over 55 år for at deltage.

Det er gratis at deltage, men der er et noshow fee på 100 kroner. The og kaffe og frugt serveres.

Husk, at der er stiftet en facebookgruppe, hvor man kan skrive sammen om de emner, der vedrører det tredje arbejdsliv. Gruppen er lukket og kun for medlemmer eller tidligere medlemmer over 55 år.

https://www.facebook.com/groups/det3arbejdsliv/

Kommentarer