Grafik og noget med en død fisk

Jeg træder ud af toget i smukke Holte på vej til Havarthigaardens grafiske værksted og fem dages intens workshop. Jeg glæder mig og indånder sensommerduften fra de smukke blomster, intetanende at inden længe skal jeg stå midt i lugten af døde fisk.

Det var en kvinde, Hanne Høeg, der, som repræsentant for Dansk Kvindesamfund, i sin tid fik forhindret, at hele skovlyområdet og den gamle mejerigård – Havarthigaarden – blev revet ned og bebygget med 180 villaparceller. Man havde længe forsøgt at finde mulighed for at skaffe fritidsområde for børn og voksne, og med sikkert mange anstrengelser osv. lykkedes det i 1973 at danne den selvejende institution Havarthigaarden. I 1984 blev “Grafisk Gruppe Havarthigaarden” til, og det er i dag et velfungerende og meget eftertragtet grafik værksted.

Der er en smuk solstråle, der i diagonal grafisk linie skærer rummet over i to. Duften er en sød blanding af kaffe, tryksværte, papir og avis.

Vi er et hold forventningsfulde skabninger, men allerede fra start kan jeg se og høre, at det er gamle erfarne grafikere, der er hjemmevant med stedet og med grafiker og underviser Charlotte Grangaard.

Så en skøn afslappet og hyggestemning breder sig.

Charlotte fortæller og angiver enkelte direktiver om, hvordan vi får den bedste uge ved at tage visse hensyn. Det drejer sig lidt om at skabe et flow, så der ikke opstår flaskehalse ved de to trykpresser og ligeledes nogle gode fif omkring farver og oprydning.

Dagens udfordring er “rather fishy” i bogstaveligste forstand. Vi skal simpelthed trykke med døde fisk 😯
Det er den japanske trykteknik gyrotaku, der går ud på, at man laver aftryk af virkeligheden. Jeg er lettere forvirret og ser for mig de udspaltede fisk og hele svineriet, når de er blevet mast i pressen. Men selvfølgelig skal de ikke det.

De udtryksløse fiskeøjne stirrer på mig – jeg vælger en forel. Den skal tørres og gnides ind i tryksværte. Næste skridt er forsigtigt at lægge det fine tynde japansk papir over fisken og dernæst meget meget nænsomt presse det mod fisken – forme det let rundt om den og så løsne det … resultatet er overraskende godt. Der er mange fine detaljer af skællet og selve øjet er også meget tydeligt.

Dagen går alt for hurtigt, jeg har vænnet mig til lugten af fisk og haft appetit til en frokost i den smukke have. Hvor snakken går med og mellem de andre kursister. Dagen slutter med en ophængning og en gennemgang af dagens værker. Der er spørgsmål, og Charlotte har den fineste måde at videregive gode råd og ekspertise.

Næste dag. Ny udfordring. Vi sidder allesammen meget spændte på, hvad der nu skal ske. Der er kaffe og te i kopperne, Charlotte starter gennemgang af dagens teknik, og der bliver vist eksempler. Denne gang er det collografi. En trykteknik med mange muligheder … hvis man vil være mere fri og eksperimenterende, er dette sagen. Og så er det billigt mht. materialer. 
Jeg prøvede det første gang på kunstakademiet i Toulouse way back. Dengang anede jeg ikke, at det havde et navn, så for mig hed det bare limtryk.

Som udgangspunkt bruger man paplim (helt gammeldags hobbylim), skarpe spidse genstande som radernål eller skalpel.
 Helt enkelt tager man pap, fx 1,5- 2 mm, arbejder med limen, tegner med tutten, eller bruger en pensel. Når limen tørrer op, bliver områder med lim uden farve, når man trykker. Hvis man ridser/kradser sit motiv eller tegning ned i pappet, får man rigtig meget tryksværte – det bliver dér, farven lægger sig mest.
 Selve pappet (uden lim) vil også tage farve. Derefter valses eller gnides farven på pappladen. (jeg bruger tit også fingrene, da jeg bruger flere forskellige farver på samme plade). Når det er gjort, skal pladen tørres forsigtigt af ligesom en almindelig kobberplade. Aftørringen er uhyre vigtig, og det kan godt tage lidt tid lige at fornemme, hvor meget farve der kommer hvor. Der hvor limen er, kan man vælge at tørre helt ren for farve, eller lade noget stå, hvis det er det, man ønsker. Ellers er det bare at prøve derudad… ingen tryk bliver ens, men man kan godt være præcis og få nogenlunde samme tryk. Der kan max trykkes ca. 20 tryk, før pladen bliver for medtaget. Man kan trykke med alt muligt og bruge forskellige materialer for at give struktur. Blandt andet sandpapir, stof, organiske materialer, tynde plastmaterialer og fugemasse. Man kan ridse og kradse i pappet, rive noget af pappladen i stykker og få en meget smuk kant.

Der er uendelig mange muligheder.

Efter endnu en inspirerende dag er der også givet lidt hjemmearbejde for. Det hele er meget hektisk, og jeg glæder mig til næste dag, hvor vi skal i gang med chine collé og carborandotryk.

Femte dag og ved vejs ende… vi slutter med ophængning af udvalgte værker, og som ugen er gået, har man fuldstændig glemt at se, hvad de andre havde lavet, fordi man har været så opslugt. Det er fascinerende at se, hvor forskelligt det hele er, og det er inspirerende. Det har været en fantastisk uge. Jeg er helt benovet over hvor meget, jeg har lært.

Udover de nævnte teknikker vil jeg også fremhæve nogle andre: Xerolitografi, som er en slags litografi, men istedet for at bruge en stor sten, bruger man bare et fotokopi fra en laserprinter. Colatryk eller køkkengrafik er en superenkel, billig trykteknik, hvor man bruger en akrylplade el. lign beklædt med sølvpapir, og når man har tegnet malet osv. på den, bliver den ætset i et kar med helt almindeligt cola. Man behøver ikke en presse til colatryk, en almindelig valse er nok.

-Linda Balle, grafiker

Hjemmeside

Instagram: @lindaballestudio