Fra MOR til Lilith, VIF medlem Toril Bækmarks fortæller om brugen af et arbejdslegat
I 2021 arbejde jeg på et selvstændigt projekt “MOR” som handlede om mødre, forskellige mødre, de omsorgsfulde, vrede, kærlige uhyggelige baseret på arketyper.
I den proces stødte jeg på Lilith, som førstviste sig som en dæmonmor… spændende! Jo mere jeg researchede på hende, jo mere nuanceret blev fortællingen om Lilith.
Til at arbejde med processen fik jeg Visuel Forums arbejdslegat:-), projektet strandede dog, da Lilith blev mere spændende end MOR-projektet.
Det hele startede for Lilith med, at hun var Adams første kone.
“De var skabt af den samme for og ens i alle henseender”. Da Adam ville bestemme, skred Lilith. Hun blev så dæmoniseret og skrevet ud af beretningen.
Det var en historie, jeg altid havde savnet, den historie vi som kvinder har savnet i vores kulturforståelse, vi er skabt lige, ikke mere fis!!!
Jeg er jo ikke forfatter og historiefortæller, så for at fortælle Liliths historie lænede jeg mig over Judith Plaskows "The Coming of Lilith” https://jwa.org/media/coming-of-lilith-by-judith-plaskow.
Den bearbejdede og tegnede jeg. Da jeg havde nok materiale sendte jeg ind til Forlaget Jensen&Dalgaard, som jeg havde arbejdet sammen med på Lilja Sherfigs “Drengen uden øre”
De gav dog en rigtig fin begrundet afslag. Illustrationerne i blyant og bearbejdede akvarelbaggrunde, Adam var mere goofy her.
Jeg havde i mellemtiden meldt mig ind i Dansk Forfatterforening, hvor jeg så man kunne få hjælp til udvikling af sit manuskript, hvis man havde fået et begrundet afslag
Jeg søgte så og fik 6 timer med Morten Dürr, Han er en meget erfaren forfatter og har bla skrevet Ivalu, en grafisk novelle illustreret af Lars Hornemann. Det var et rigtigt godt og lærerigt samarbejde, hvor vinklen skiftede til Eva, historien blev fortalt af hende.
Illustrationerne havde ændret sig, jeg arbejdede nu med en mere skitseagtig S/H streg, udtrykket mere alvorligt.
Jeg sendte denne version ind til nogle forlag, bla Cobolt hvor den ikke passede ind i deres portefølje.
Jeg prøvede også nogle mindre, men de udgiver ikke meget og er tit optaget af deres egne udgivelser (meget forståeligt).
Jeg havde nu involveret mig en del i Dansk Forfatterforening, og til en medlemsfest snakkede jeg med Erik Trigger Olesen, digter og forfatter med eget lille forlag. Erik lyttede til min fortælling om Lilith og syntes, jeg skulle sende materiale til ham. Det gjorde jeg, inden jeg tog på skiferie på Sälen.
Erik skrev så en mail om, at den bog var for vigtig til ikke at blive udgivet. Så dejligt!
Så nu har vi startet et rigtigt spændende samarbejde, og Lilith udvikler sig stadig, hun former sig efter omgivelserne, indtil hun når den form, der er hendes.
Jeg er nu selv meget mere på banen som historiefortæller, jeg skriver ind i et storyboard, men er også begyndt at digte.
Er i gang med et andet projekt, men i næste uge starter jeg igen på Lilith…Vi satser på udgivelse og reception 8 marts 2025, kvindernes kampdag, I er alle indbudt:-)
Så det har og er været en lang og spændende rejse med Lilith, som ikke er færdig endnu
Takket være Visuel Forums arbejdslegat fik jeg arbejdet med Lilith.
Jeg glæder mig nu til mit efteruddannelses kursus (også gennem Visuel Forum), skriveværksted på Bornholm Højskole til August.
Kommentarer