Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Farverigt - også på en gråvejrsdag

900 billeder giver liv i Sydhavnen.

Ladies Drawing Night

 

Frem til maj kan man få farver i øjnene, hvis man tager til Sydhavnen. Det kan anbefales!

I pressemeddelelsen beskriver Ladies Drawing Night projektet i Sydhavnen således: 

"Et inkluderende projekt
Ladies Drawing Night håber at kunne inspirere alle til at betragte deres egen by gennem disse farverige briller og afholder gerne byvandringer og workshops med fokus på farver for både børn og voksne.

Værket ‘Sydhavnen i farver’ er en opfordring til at opleve Sydhavnens mangfoldighed og udvikling. Gruppen inviterer derfor alle til at deltage i en fotokonkurrence og håber dermed at skabe fokus på både området og det kreative farvebenspænd."

Deres udsendte deltog i ferniseringen på en kold og våd januarlørdag og gik mærkbart gladere fra stedet. Det er direkte opløftende og inspirerende at blive mindet om, hvor mange farver der findes – og især på en mørk januardag.

Kort om Ladies Drawing Night Cph

Gruppen ‘Ladies Drawing Night Cph’ består af ni kreative kvinder, inden for grafisk design og kommunikation: Christina Bruun Olsson, Berit Winsnes, Bettina Kjærulff-Schmidt, Grethe Bruun, Christine Bandholm, Signe Pildal Hansen, Ulla Hilden, Ulla Korgaard og Birgitte Ramsø Thomsen.

Gruppen mødes hver 14. dag og udfordrer og inspirerer hinanden med visuelle opgaver, metoder, stilarter, mv.

Gruppen er en uafhængig del af det internationale netværk Ladies Drawing Night.

Se og læs mere om Ladies Drawing Night

https://www.instagram.com/ladiesdrawingnightcph/

http://www.christinabruunolsson.dk/2017/ladies-drawing-night-kbh/

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.