Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Få penge til efteruddannelse, når Visuelt Forum uddeler legater

Visuelt Forum skal igen uddele legater til efteruddannelse indenfor det grafiske område

Efter samme princip som ved tidligere legat­uddelinger skal der igen uddeles legater til efteruddannelse indenfor det grafiske område for at efterleve det EU-direktiv, som pålægger os at øge andelen af individuelt fordelte ophavsretsmidler. 

Derfor uddeler Visuelt Forum nu cirka 100.000 kroner til efteruddannelse, og vi opfordrer alle, som producerer indhold indenfor det grafiske område, til at søge.

FORMÅL

Der skal være et konkret formål med at søge legatet. Det skal være efteruddannelse/konference inden for medie- og kommunikationsområdet, som kan opdatere dig teknisk eller inspirationsmæssigt og gerne udvide dine kompetencer. 

BUDGET

Du kan få op til 5.000 kroner til kursus/konference + materialer, og herudover op til 2.000 kroner til transport + ophold. 

DEADLINE 12. MAJ

Deadline for ansøgning er den 12. maj 2019. Det betyder, at du kan nå at se kursuskatalogerne fra hhv. Mediernes Efteruddannelse og DMJX, som udsendes sammen med fagbladet Journalisten den 5. maj 2019. (Kurserne fra Mediernes Efteruddannelse kan ses på deres hjemmeside allerede fra den 29. april - se link nedenfor). Vi bestræber os på at behandle alle ansøgningerne hurtigst muligt, hvorefter ansøgerne får besked. 

Bemærk, at pengene skal være brugt senest 1. november 2019.

SELVSTÆNDIG/FREELANCER

Hvis du søger et kursus under Mediernes Efteruddannelse, kan du søge støtte til kurset, dog fratrukket evt. PU-støtte, som du selv skal søge. 

Læs her, hvordan du søger PU-støtte.

LEDIG

Du skal have opbrugt din mulighed for støtte til efteruddannelse fra DJ, inden du kan få støtte fra Visuelt Forums ophavsretsmidler. Læs her, hvordan du søger støtte.

SÅDAN SØGER DU 

Du kan finde ansøgningsskemaet på dette link: Ansøgningsskema

Når du har udfyldt ansøgningsskemaet, skal du indsende det til efteruddannelse@visueltforum.dk senest den 12. maj.

RAPPORT

Efter kurset skal du sende en rapport til legatansogning@visueltforum.dk om kurset og dit udbytte heraf på max. et A4-ark. Ud over rapporten skal du sende et regnskab med tilhørende bilag og bekræftelse på din deltagelse i kurset. 

Når rapport mm. er godkendt, udbetales pengene til din NemKonto, hvis det er muligt som skattefrie midler. Dette vurderes i forbindelse med udbetalingen. 

HVOR KAN JEG FINDE KURSER? 

Du kan blandt andet finde kurser her: 

Kommentarer