Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Er der et liv efter magasinbranchen

Benny Rasmussen, grafisk designer og -instruktør, giver her nogle bud på hvordan du kommer videre efter et langt liv i magasinbranchen. Dette er et uddrag af en debat på facebook, som medlem af Visuelt Forum Casper G. Thomsen sparkede i gang.
Find inspiration – også udenfor Pinterest og Google, anbefaler Benny.

Benny-er-nysgerrig

Benny Rasmussen

 

Til spørgsmålet om hvordan man som magasin-layouter-grafiker kan kvalificere sig til nye udfordringer, mener jeg, at man bør kigge indad som person: Hvad er det ved det eksisterende job, jeg kan lide (og ikke lide, ha-ha), og hvor vil jeg forbedre mine evner?

Hvad er mine kernekompetencer? 

  • Er det produktionsdelen med at være effektiv til tiden og sikre kvaliteten?
  • Er det hittepåsomheden med ‘hvorfor gør man ikke’-tankegang? 
  • Er det at skabe et underholdende produkt, som kan fange og flytte holdninger og penge? 

Find hvad du som grafiker tænder på, og gå med det, du tænker på og føler for. Hvad bliver du irriteret over? (Dét er en ligeså stor ‘trigger’). Så kan Produktionen, Kreativiteten og Entertaineren få forskelligt ‘tøj’ på. Så kan du finde de apps, og de kompetencer, der skal til. 

Hvis du derimod prøver at presse dig selv ind i områder som præsentationsdesign, SoMe, web- og app-udvikling, explainervideoer, animationer, infografikker, videoredigering, 3D-grafik osv. osv. uden at have fundet VINKLEN, så kommer du ikke øverst i bunken af ansøgninger. Sorry.

Det handler ikke om ‘at være med’ når du ansøger, det handler om at VINDE

Så din ‘winning-strategy’ (bedst sagt med tyk amerikansk accent), bør være hvad du BRÆNDER for. 

Jeg har i 30 år undervist Bonnier, Aller, Egmont, på reklamebureauer, i designvirksomheder, på aviser, på trykkerier, på reklameaviser for Coop og Dansk Supermarked, for længerevarende kompetencegivende uddannelser hos IT-Kompetence, for Den Grafiske Højskole for Softworld og senest i Bangladesh, Vietnam og Thailand, og een ting er helt sikker: Der er ALTID een, der kan lave det billigere og hurtigere end dig - så hvad er DIN VINKEL - din passion? 

Sælg DIG
I Vietnam har jeg haft jobansøgere, som ikke kunne tydeligt vise, hvad PRÆCIS deres kompetence var. Flotte portfolios med dit og dat - men ingen skarp kant, hvor man hurtigt fornemmede hvilken person man sad overfor. Har du selv taget billederne, er det redigeringen af dem, der er din vinkel, er du typografisk indsigtsfuld, hvad er kreativitet for dig - tager du ansvar og er du selv opsøgende, er du teamplayer - hvad er din natur? Sådanne ting var svære at hente ud af folks ansøgninger og efterfølgende interviews.

Kan alt
Senest har jeg venligt drillet en kursist fra mit onlineforløb og sagt: ‘Det lyder som om du både vil være kokken, tjeneren og musikeren til festen’, da han fortalte at han både ville være fotograf-ish og sådan grafikernoget og så lige lave hjemmesider. Det er en tilgang som mange vælger, da man helst vil fremstå som superkompetent i mange, mange felter for ikke at risikere at blive valgt fra. 

Min holdning er, at søger du job i mindre virksomheder, så er det måske netop en schweizerkniv man har brug for, og søger du job i større virksomheder, ja, så er det netop din kernekompetence, DIT HJERTE, der bliver efterspurgt. Det er hér, du bliver unik i ordets forstand, og du ikke bliver udkonkurreret af generalister og et helt asiatisk team på overarbejde.

Et søm
Da jeg ansøgte om min reklametegner-elevplads, opdagede jeg annoncen i toget på vej til Livgarden, hvor jeg aftjente min værnepligt og tænkte: ‘Yes, min drøm går i opfyldelse, hvis jeg kommer i lære her’ og så tænkte jeg, ‘Shit, hvordan ansøger jeg her og nu?’ Deadline var i den kommende uge. Jeg endte med at binde et manillamærke til et stort syvtommersøm og sende det i et paprør. På papmærket skrev jeg blot: ‘For lige at slå det fast: Jeg kommer den 30. november. Vi ses.’ Det var før internet og mobiltelefoner(!), så brev og fax var ‘the shit’.

Da jeg ankom på dagen, og de lukkede mig ind fik jeg først en tør bemærkning om, at jeg jo ikke havde skrevet noget som helst, men de også var blevet nysgerrige - så efter en kop kaffe med chefen og en lang snak, blev vi enige om, at jeg fandt eksamensbeviser og eksempler på mine tegninger og fik dem afleveret, så dét også kunne indgå i deres overvejelser. Og ja, jeg fik lærepladsen og ramte plet, ved at træde helt ved siden af bunken af de 40+ ansøgninger!

 

Kommentarer