Er AI uden sjæl?

Faglighed kontra teknologi

Jeg har de sidste to år fulgt udviklingen inden for AI tæt. Både som digital designer i mit fag og som deltager i debatten. Den aften i Cinemateket blev der også tid til diskussion. Ét emne fangede især min opmærksomhed: En pressefotograf spurgte, hvorfor billederne fra AI "manglede ånd"?

Morten Ravn gav fotografen ret og indrømmede, at AI stadig havde lang vej, før det kunne erstatte portrætfotografiet. Men da Morten primært arbejder med interiørbilleder, stillede han spørgsmålet: "Er tilstedeværelsen af ånd overhovedet nødvendig her?"

AI til video: Et nyt niveau

Senere på året, i september måned, var der endnu et Kreds 1-arrangement i Cinemateket. Jens Haaning fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viste os, hvor langt udviklingen af AI til video var kommet. Undervejs fremviste han en imponerende video fra nettet, hvor smukke mennesker bevægede sig rundt i et futuristisk ørkenlandskab – med Nike-logoer spredt hist og her. Videoen var flot, men det føltes, som om noget manglede. Var det ånd?

Til sidst præsenterede Jens sin egen hjemmelavede film, skabt i samarbejde med flere AI-sprogmodeller. Han brugte blandt andet ChatGPT til at brainstorme storytelling og lave drejebog, MidJourney til stillbilleder, og Runway til korte videosekvenser, som han klippede sammen i Premiere Pro.

Det slog mig, hvor godt Jens’ video fungerede. Hans brug af russisk montage, hvor klipning skaber reaktioner hos publikum ved at sætte billeder sammen på en ny måde, var særligt stærk. Han forstod kunsten at fortælle en historie på en måde, der fanger opmærksomheden og engagerer følelser. Videoens sans for komposition gjorde den helstøbt.
Alt dette manglede i den første AI-genererede video med Nike-logoet. Den var en parade af blændende billedmageri, men uden retning, sans for filmens trylleri – og uden ånd.

AI versus ånd

Jeg spurgte min PA (ChatGPT) om artikler om emnet "AI being without soul", og her er en kort liste over relevante artikler:

• "Why Is AI Art So Cringe?" af VICE
• "AI has no soul..." af K.E. Lanning
• "The AI Art Debate: Exploring the Soullessness and Future of Art" af Toolify
• "Artists are Fuming Over the Soulless AI-Generated Images" af Analytics Insight
• "Beyond Computation: The Human Spirit in the Age of AI" af Word on Fire

Fælles for artiklerne er en grundlæggende bekymring: AI mangler menneskelig kreativitet, intention og emotionel dybde – de egenskaber, der definerer ægte kunst.

Mens A.I. har potentiale som et værktøj til at forbedre kreative processer, er det en fejl at betragte det som en erstatning for menneskelig kreativitet. Ægte kunst er mere end blot teknisk dygtighed – det er en dybt menneskelig form for selvudtryk og kommunikation. At erstatte kunstnere med A.I. kan føre til en verden, hvor kunstens sjæl og menneskelige essens går tabt. For at bevare kunstens integritet bør vi derfor bruge A.I. med omtanke og respektere værdien af menneskelige skabere.

Jyske Medier skrotter AI som billedgenerator

Den 9. januar bragte Fagbladet Journalisten en historie om, hvordan Jyske Medier har valgt at stoppe med at bruge AI-værktøjerne MidJourney og DALL-E til at generere billeder, der skulle ledsage artikler (såkaldte featurebilleder). Problemet var, at AI-billederne var dybt uinteressante, og artiklerne, de ledsagede, fik ikke meget opmærksomhed. Selv gamle arkivfotos klarede sig bedre.

Den tidligere Jyske Medier redaktør for AI og digitale værktøjer, Christian Made Hagelskjær, konkluderede: 

Jeg klappede i mine små hænder og tænkte: "Phew, 1-0 til faglighed, til menneskelig ånd og skabertrang." AI skal bruges som værktøj – ikke som en erstatning for faglighed.

Som jeg skriver i min – i øvrigt AI-genererede – illustration til artiklen: Kvalitet kræver mere end AI.