Gå til hovedindhold
Bliv medlem

E-læring får dine grafiske kompetencer i spil

Jes Blond og Holger Dalgaard udvikler i samarbejde e-læringskurser for sundhedspersonalet i Region Midt. Her fortæller de om samarbejdet og giver fif til værktøjer.

KomRes1-4

Jes Blond Uddrag af kurset"kommunikation med respiratorpatienter".
Kurset henvender sig til sundhedspersonale, der arbejder på intensiv. Kommunikation med respiratorpatienter er kompleks. Formålet med kurset er, at tilegne sig viden og kompetencer indenfor kommunikation med respiratorpatienter.
Kurset er bygget op i Articulate Rise 360 i et responsivt template. 3D Illustrationer er udformet i Autodesk Character Generator, Autodesk MAYA og Adobe Photoshop.

AGO Jes Blond

Jes Blond Eksempler på illustrationer fra kurset Avanceret Genoplivning.

Holger Dalgaard:
Jeg har den store glæde udover at være ven nu også er kollega med Jes.

Inden E-læring i Region Midtjylland arbejdede jeg som selvstændig kommunikationsgrafiker i +20 år. (Arkitekt med fokus på visuel kommunikation). I mange af årene indenfor læring og sundhed.

Vi er tæt på jævnaldrende – så mens Jes sad med kompressor og airbrush, stod jeg i mørkekammer. Med andre ord – vi har begge en fortid med analoge og ofte papirbårne medier.

Men grundfortællingen i e-læring ligner heldigvis noget, vi kendte. Ingen gider se eller høre en dårlig fortalt historie. 

Reprokamera og fremkaldertank hedder godt nok Adobe – men det skal man ikke lade sig skræmme af. Og i dag bor der masser af viden og læring i kommunikation og markedsføring. ”Kan du gøre mig klogere eller bedre, så gider jeg godt høre efter”. Ellers hold bare mund.

Et kursus er spild af alles tid, hvis man ikke når kursisten med både relevant viden og forståelig kommunikation.

Jes og jeg viste os også at være et godt arbejdsmakkerskab. Vi deler en stor fælles spilleplade via mange års produktionserfaringer med grafik. Men hvor Jes nu ”sparker totalt r..” på det digitale håndværk, har jeg altid haft mit fokus på tekst og billede plus læringsbehov og projektorganisering.

Og begge vinkler er uundværlige, når kursets indhold skal gå op med på kursistens opgaver.

Jes´ erfaringer med DR´s professionelle infografik er guld værd i den øvelse. Vi kæmper vi jo ligesom medierne en stadig – og stædig – kamp for brugernes opmærksomhed. Måske er de godt nok tvunget til at tage vores kurser – men ingen kan tvinge dem til ”at høre efter”. Så det må god form og godt indhold så sørge for, at de gør.  Og nogle gange lykkes det. I det hele taget bliver tvang faset ud af ordbogen.

Historien skal være god og velfortalt. Og journalistiske metoder er oplagte.

Grænsen mellem ”den lærende” og ”den arbejdende” bliver mere og mere udflydende. Nye kompetence – store eller små – skal helst være indenfor rækkevidde, når det konkrete behov viser sig. Og det på en platform som hurtigt er tilgængelig.

Hvor vi tidligere ofte var dem, som leverede ”hele pakken”, bliver vores rolle nu tit hjælperen, der leverer hjælp til selvhjælp. Skabeloner, metoder, manualer, principper, programmer og sluthjælp til at skabe brugerdrevent indhold er nye redskaber.

Og markedsføring, så guldkornene ikke får lov at dø i glemsel.

Jes Blond:
At skulle skifte job sent i sit arbejdsliv kan godt lade sig gøre. Efter 25 år i DR som grafisk designer måtte jeg ud og finde mig et nyt job, da DR skulle ”slanke sig”.

Der opstod en mulighed i Center for E-læring i Region Midt, hvor jeg blev tippet af min gode ven Holger Dalgaard og nu – kollega.

Jeg har arbejdet med sundhedsformidling gennem årene, først i DR-regi med ”Lægens bord” – som igen har fået renæssance, og siden også bidraget med 3D-illustrationer til e-læring til sundhedsvæsenet som freelance. Det blev min indfaldsvinkel til jobskiftet.

Life-like kurser til sundhedspersonale
Mine kompetencer indenfor 3D-visualisering og motion graphics har jeg bragt ind i mit nye job, hvor jeg har søgt at opnå en fortælling med 3D-figurer som sundhedspersonale, der agerer ”life-like” situationer. De to kurser, hvor jeg har benyttet mig af dette greb, er hhv. ”Avanceret genoplivning” og ”Kommunikation med respiratorpatienter”.

Fælles for begge kurser er, at jeg ville lave et kursus, der bestod fortrinsvis af still-billeder og få animationer med situationer, som personalet vil komme i. Kurset skulle være uden lyd, men tekstbobler med dialog, som i en tegneserie.

Læring i eget tempo – og GDPR
De grunde, jeg har lagt til dette, var ud fra at det på vagtstuerne ikke altid er muligt at sidde med hovedtelefoner, og at kurset skulle kunne afvikles i eget tempo. Det forgående kursus i ”Avanceret genoplivning” har været produceret som video med sundhedspersonalet som skuespillere. Når der laves revisioner, skal man igen samle 8-10 personer, lægge beslag på en sengestue, optage, redigere osv. GDPR har også spillet en rolle.

Research og forsøg
Jeg gik på nettet for at undersøge mulighederne for at lave 3D figurer med ”off-the-shelf” software. Det blev til forsøg med SmithMicro Poser, Daz3D, Adobe Fuse og Mixamo og Autodesk Character Generator. Valget blev Autodesk, der udmærker sig ved at være meget intuitivt og med mange muligheder for at individualisere sine figurer – samt prisen. Alle figurer blev hentet ind i et 3D-program, hvor jeg har bygget de nødvendige rekvisitter og lyssætning. Figurerne er ”rigget” (et virtuelt skelet) – så man kan posere dem i de situationer, der nu er brug for og evt. animere en given situation.

Afslutningsvis ender illustrationerne i et e-læringsværktøj, hvor kurset opbygges med de læringsmål kurset skal indeholde og publiceres i et LMS-system (Learning Management System)

Værktøjer
Udover de gængse værktøjer Adobe Photoshop og Illustrator bruges der en række software til formgivning af e-lærings kurser. Nogle er bygget op med templates og prædefinerede figurer og animationer og andre mere åbne ifht. design og udtryk. Værktøjerne er udformet så ikke-fagligt uddannede grafiske formgivere kan lave kurser, og det bærer kurserne ofte præg af. De bliver ens og kedelige i form og kan dermed miste kursistens opmærksomhed.

Her kan man som grafisk formgiver komme til at spille en rolle ved at producere unikt indhold. Der skal være sammenhæng med form og indhold og ikke mindst økonomi. Alt for ofte vil der træffes valg, hvor økonomi har overvægt. Heldigvis er der kommet løsninger hvor man relativt nemt kan lave unikt animeret grafik og dermed højne standarten.

Herunder kan du finde links til nogle værktøjer.

Links til e-lærings værktøjer:

https://articulate.com

https://www.adobe.com/dk/products/captivate.html

https://www.techsmith.com/video-editor.html

https://www.vyond.com

https://adobeworld.elearning.adobeevents.com/?sdid=community

 

Software links:

3D Character

https://www.autodesk.com/products/character-generator/overview?plc=CHRGEN&term=1-YEAR&support=ADVANCED&quantity=1

https://www.daz3d.com/home

https://www.posersoftware.com

https://www.adobe.com/dk/products/fuse.html

https://www.mixamo.com/#/

 

Animation:

https://www.adobe.com/dk/products/aftereffects.html?promoid=2K4PCGG9&mv=other

https://www.adobe.com/dk/products/character-animator.html

https://www.adobe.com/dk/products/animate.html?promoid=2NVQCBQ8&mv=other

https://my.smithmicro.com

 

Måske nogle nyttige links:

https://www.adobe.com/dk/creativecloud.html?promoid=ZP46FD38&mv=other

https://www.softwareadvice.com/au/lms/elearning-authoring-comparison/

Holger Dalgaard

Holger Dalgaard

Jes Blond

Jes Blond

Kommentarer