Den grænseløse grafiker

Læs mere om programmet og tilmeld dig.

Disse og mange andre spørgsmål tror jeg, at de fleste grafikere, fotografer og illustratorer stiller sig i disse år. Lægmand spiser sig ind på vores fag, alle kan efterhånden tage gode billeder, og unge lærer InDesign i gymnasiet, som vi andre lærte tekstbehandling.

De sidste mange år har jeg da også tjent mine penge på at brede mine kompetencer ud: Jeg har undervist, skrevet og arbejdet som debat- og koncertarrangør på en aftenskole. Med disse kasketskift er jeg i stigende grad begyndt at opfatte mig selv som kommunikator fremfor grafiker eller illustrator, som egentlig er mit faglige udgangspunkt. Jeg er ikke længere én, der bare pakker andres indhold ind.

Og netop dét med at turde træde ind i andres fagligheder er omdrejningspunktet for næste års VIF-weekendkonference, som jeg er blevet bedt om at være tovholder på. Vi har givet konferencen overskriften ”Den grænseoverskridende grafiker”. Og når jeg siger vi, så er det, fordi det har været naturligt for mig at bede mine partnerne i vores nystartede firma ’Sekundant’ om at være medarrangører: Julie Bondo Gravesen er journalist, udviklingsredaktør og tidligere redaktør på blandt andet Ud & Se og Politiken. Torsten Høgh Rasmussen er grafiker og art director, ligeledes med en fortid på Ud & Se, og i tillæg hertil en flittig dokumentarfilmsgrafiker. 

Min navnesøster og Torsten er grænseoverskridende i mange henseender. Julie er ligeså visuelt som skriftligt orienteret. Hvordan skal historien se ud? er et spørgsmål, der altid rejser sig for Julie længe før, hun sætter sig til tasterne. For Julie handler det om visuel variation, men mindst lige så meget om troværdighed. Læseren skal nemlig kunne kende forskel på en reportage og en kommentar, ellers ryger afkodningen. Andre spørgsmål, som ofte cykler rundt i Julies hoved, er fx: Hvordan bliver en sætning som ’Morten fik ondt i ryggen og blev fyret’ til en slagkraftig og syngende rubrik? Og ikke mindst: Hvordan udvælger vi citater, så de ikke trætter læseren, men lige præcis udtrykker essensen af personen? 

De mange år i dokumentarfilmsbranchen har forplantet sig til Torstens arbejde med magasindesign: For hvordan arrangerer man billeder i et filmisk forløb? Kan man zoome ind fra et opslag til et andet? Hvad skal et magasins tone of voice være? Hvordan redigerer eller grader vi et foto, så det gør sit job på forsiden? Hvad skal man se efter for at afgøre, om et billede er godt eller dårligt?

I vores samarbejde er jeg crossover-personen, der står med det ene ben plantet i min grafikerfaglighed og det andet – og lidt nyere – i den skriftlige lejr. Jeg har sågar opfundet en ny jobtitel til mig selv, fordi jeg ikke længere synes, at grafikerkasketten passer: Visuel redaktionssekretær. Og som sådan er meget mere værd for de redaktioner jeg arbejder med, netop fordi de får meget mere end en grafiker for pengene, når de er kunder i min butik.

Endnu er programmet til weekendkonferencen ikke fastlagt. Men omdrejningspunktet bliver fagligheder, der krydses og overskrides. Mine partnere i Sekundant og jeg vil gerne inspirere jer til at gå i kødet på rubrikkerne, ombord i indholdet og til at tage livtag med billederne. Ved at brede jeres faglighed ud og erobre nye territorier vil I blive mindre sårbare overfor invasive arters overtagelse af vores fag.

Vi ses på weekendkonferencen.
Julie Asmussen