Arbejdslegat brugt til projekt MOR
Illustrator Toril Bækmark ville lave en billedbog for voksne. Her fortæller hun om arbejdsprocessen og overvejelserne undervejs, samt viser frem af sine fine skitser.
Rapport for brug af arbejdslegat
Projekt MOR, som jeg søgte legatet til, er et typisk eksempel på, hvordan et projekt kan udvikle sig, jo dybere man arbejder med det.
Projektet startede med at være en billedbog for voksne, hvor jeg gennem myter i historien undersøgte/tegnede ”mødre”, til jeg blev så grebet af emnet og fik et behov for at skabe en vedkommende og nutidsvarende bog. Ikke kun til visuelle feinsmækkere, men til mødre/omsorgspersoner anno 2022.
Med udgangspunkt i debatten om at MOR er mange ting, det er ikke kun rosenrødt, som bladene har en tendens til at fremstille moderskabet. Kvinder/mænd/omsorgspersoner har brug for at spejle sig i moderrollen og se, at historien har masser af eksempler på hvor smukt og hvor grelt det kan være. Lige fra Medea til Moder Jord. Mit ønske om at gøre moderrollen nutidsvarende, implicerede at invitere nutidige forfattere til at genfortælle myterne, så vi kan se os selv i dem. Jeg vil gerne give mit indspark til debatten som illustrator. Jeg kan ikke skrive, men jeg kan være med til sammen med forfatterne at komme med en ny vinkel ved at bruge myter i historien som forlæg og illustrere for voksne.
Jeg er igang med den proces i FASE 2, hvor jeg er ved at gøre mit projekt klar til at sende til et forlag.
Jeg viser her materialet fra Fase 1, som jeg næsten er kommet i mål med. Jeg fik eksperimenteret med min streg og tegnet igennem.
Jeg har fundet så meget spændende materiale i arbejdet med projektet, at jeg sagtens kan se mig arbejde videre med flere af historierne bla Lilith, Adams første kone. Lilith mente de var skabt lige og ville ikke finde sig i, at Adam skulle ligge øverst. Hun skred og er siden skrevet ud af biblen og dæmoniseret.
FASE 1
Strukturen var:
SKABELSEN Det hele starter med skabelsen, mor skabte verdenen. Jeg arbejder med at kvinden føder/skaber det hele! Bogstaveligt. 1-3 opslag (Det blev til et opslag/skitse)
MOR (typer/arketyper) de får ca. et opslag hver.
Eksempler: Eva, Lilith, Moder Jord, Maria (jomfrufødsel), Afrodite, Romulus og Remus (moderskabet kender ingen grænser), Heksen, Nornerne (mor er gammel og vis), Medea (jalousi), Cleopatra (herskeren), Stedmoderen fra Askepot, Matriarkat. Format 1:1, opslag36 x 20cm
DET FYSISKE Tegninger af kroppen, ovarier, ægget, befrugtning, graviditet, menstruation, abort, overgangsalder mm. (jeg ser disse tegninger som mere strukturerede, en slags plancher der er informative, hvordan bliver man mor fysisk.
DET POLITISKE #METOO kvindekamp, feminisme, nye mødre (to mænd, transkønnet mm)
Der blev det kun til skitser, planen var at de også skulle være i farver.
- Toril Snerle Bækmark
Kommentarer