Alle har en mening om design, men ikke alle ved noget om det
Den nye faglige hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der er sammenlægningen af LO og FTF, er en realitet – ikke bare med vedtægter og fine formålsparagraffer, men også med et logo.
Journalisten.dk Journalistens artikel om FH's nye logo.
Fagbladet Journalisten skrev om det nye FH-logo i en artikel den 2. november 2018. Artiklen var skrevet af reporter Marie Nyhus, der havde taget fat i grafisk designer, Tobias Røder, der giver det nye organisationslogo tørt på. Som modvægt til den hårde kritik får logoets ejermand, den kommende formand for FH, Lizette Risgaard, lov til at forsvare sit nye logo.
Endnu engang må man græmmes på bedste Søren Brun-maner over, at et journalistisk fagblad fuldstændig glemmer at bruge nogle af de gængse HV-spørgsmål, når en artikel handler om grafisk design. Chefredaktør Øjvind Hesselager vedhæfter heldigvis ordene ”Historier om design har ofte den store "fordel", at folk kan være ret uenige, om det virker” – (se Visuelt Forums facebookgruppe). Og der skal lyde en stor ros for, at Journalisten forsøger at skrive om design. Men det bliver ved et forsøg.
For det, som artiklen i Journalisten lader være ufortalt, er designerens mening med logoet. At organisationens formand synes det er godt, kan ikke komme som en overraskelse. Hun har formentlig betalt nogle penge for det og sagt "go" på et tidspunkt. Ethvert nyt navn og logo vil stå for skud. Og nej, jeg synes heller ikke umiddelbart om løsningen, men jeg er nysgerrig efter at høre designerens tanker, ideer og holdninger – både om navnet, farverne, forkortelsen og alt det andet. Det ville også være spændende at se logoet i en sammenhæng, altså hvordan det skal bruges.
Med al respekt for Journalistens arbejde, så synes jeg ofte, at artikler om design er for tynde. Det bliver ofte til et uimodsagt "kan lide"/"kan ikke lide". Grav dog lidt mere, spørg lidt mere. Alle siger, at visuel kommunikation bliver mere og mere vigtigt. Jeg er ikke uenig, men vi skal være bedre til at argumentere for det, ikke bare være konkluderende.
Hvis vi som veluddannede grafiske designere skal tage vores egen del af kommunikation og formidling alvorligt og følge op på teserne om, at visuel kommunikation er både vigtig og er fremtiden, så må vi også stå på mål for vores løsninger. Med respekt for vores faglighed selvfølgelig. Men det er bare ikke sket i artiklen om FH nye logo. Hvis jeg som designer ikke kan argumentere for en løsning, så har jeg ikke brugt min faglighed godt nok. Min pointe her er, at hvis det er LO-formanden, der har bedt om en løsning i grøn og rød, så skal det fremgå af argumentationen for løsningen (at det var et kundekrav), og så må kunden forklare, hvorfor de to farver er vigtige, og designeren må forklare, hvordan han/hun så mener, at opgaven er løst grafisk optimalt ud fra disse krav.
Grafiske designere og medarbejdere bliver ofte brugt som musefører for chefer eller kunder, og når der sker, skal de (kunderne) forklare sig. Det vil selvfølgelig kræve, at den, der skriver artiklen om grafisk design, har en vis viden om grafisk design. Jeg kunne fx godt have fundet på at spørge Lizette Risgaard, hvorfor hun mener, at to mættede komplementærfarver passer godt sammen. Tilsvarende kunne jeg også have spurgt den grafiske ekspert, der indleder artiklen om, hvordan sådanne to farver fungerer op imod hinanden. Jeg kunne også godt have fundet på at spørge nogle flere, der havde forstand på design, fx professor Eva Brandt fra Institut for Visuel Design på KADK samt kommunikationschefen fra FTF, der står nævnt som kontaktperson ifm. præsentationen af den nye hovedorganisation. Det er i hvert fald to personer, der burde have den kommunikationsmæssige faglighed i orden, og som kunne have hjulpet skribenten af artiklen bedre, så den var blevet tilført mere substans.
Hvis kunden (og andre) i den turbulens, der kan opstå ifm. deres forklaring, kan indse, at der er noget, der hedder grafisk og visuel faglighed, og hvis denne indsigt kunne føre til større respekt om grafisk faglighed, så vil det styrke visuel kommunikation på sigt. Gu' er det ej sjovt at være den designer, der står bag en uforståelig øjebæ, men alle (brugs)kunstnere vurderes på deres værker. Arkitekter, illustratorer, musikere, skuespillere m.fl. bliver anmeldt. De fleste arbejder under et koncept eller efter direktioner, hvorfor netop deres faglighed er det, som skal "redde" dem fra at stå alene med ansvaret, hvis det går galt. En god skuespiller er ikke bedre end det dårlige manuskript eller en elendig instruktør. En god arkitekt er ikke bedre end grundens beliggenhed, økonomien eller kundens ønsker osv.
Jeg ville blive overrasket, hvis en så stor organisation som FH ikke har bedt et større bureau om at løse opgaven. Så uden at hænge den enkelte grafiske medarbejder ud kunne man godt have spurgt ind til opgaveløsningen. Bureauer, der består af flere end tre personer, skal kunne tåle at stå for skud, når et så ikonisk logo skal udvikles.
Hvis det derimod er tilfældet, at FH har brugt ”chefens datter og hendes mac-nørd af en ven”, der ”bare er ret gode til det der InDesign”, ja så skulle FH have smæk med en våd søndags-Berlinger. For så tager organisationen jo ikke deres eget brand alvorligt. Og dén artikel kunne Journalisten også godt bringe. Den ville sgu være interessant.
Elisabeth Schioldann von Eyben er grafisk designer og kommunikatør.
Kommentarer
Kære Elisabeth
Tak for kritik.
Jeg synes, du har ret i kernen: Vi mangler som journalister ofte værktøjer til at beskrive andre fagligheder med en dybde, som yder faget retfærdighed. Derfor bruger vi gerne kilder, der er inde i fagligheden, i dette tilfælde Tobias Røder.
Vi har også en ambition om, at komme tæt på ophavsmanden, her den konkrete designer, når vi skal dækker et emne.
Men da vi spurgte organisationen bag logoet hvem, der var den rette til at udtale sig, sendte de formanden. Den konkrete designer har også svaret på journalisten.dk, hvor han henviser til opgavestilleren.
Så kan jeg ikke gøre mere. Men vi fortsætter med at forsøge at gøre det bedre næste gang.
?
Mange venlige hilsner
Hej Øjvind. Jeg vil se frem til den næste artikel i Journalisten, hvor I tage et tættere livtag med en organisation, der varetager over 2 millioner danskere arbejdsmæssige interesser, som i tider hvor visuel kommunikation er erklæret som den vigtigste kommunikationsform i fremtiden, vælger at bruge et en-mandsfirma til at løse så stor visuel og kommunikativ opgave. En organisation, der bruger en forkortelse i deres navn (FH), som når man skriver URL'erne "FH.dk" eller "FH.org" får fat i henholdsvis Forsyning Helsingør og Food for the Hungry. En organisation, der sender formanden i stedet for kommunikations-chefen. Der er grundlag for en fantastisk artikel, hvor alle hjørner af DJ's fagligheder berøres, og hvor man kan skrive om kommunikation, der berører godt 1/3 af den danske befolkning. Det må være journalistisk guf, og skøn debatskabende læsning for Journalistens læsere og DJ's medlemmer.
Bedste hilsner fra
Elisabeth
Hej
Jeg har ikke så meget mere at tilføje, men jeg har personligt rigtigt gode erfaringer med at bruge enmandsfirmaer, også til visuelle løsninger.
Mange venlige hilsner
Elisabeth: TAK for et tankevækkende indspark i en debat, der ellers let bliver til "alle har forstand på grafisk design"! Vi skal som designere bestræbe os på at blive bedre til at forklare forskellen på snot og kanel i visuel kommunikation.
YES! Et fedt indspark i debatten! Det er stort set sådan jeg tænker hver gang Journalisten dækker design, fordi niveauet pludselig ryger markant ned – vel fordi journalisten ikke ved noget om design.
Der er en tese om i nyhedsgrafik, at det er nemmere at lære infografikere at være journalister, end at lære journalister at være infografikere. Hvis Journalisten vil tage fagområdet visuel kommunikation seriøst, ville det være afsindig fedt, hvis de fandt en grafisk designer der var efteruddannet som journalist.
Selvsamme logo diskuterede jeg en del med de studerende på et akademihold jeg havde på DMJX. Logoet virker nemlig til at være lavet af et enkeltmandsfirma, hvilket er yderst sært med så stor en organisation.
Farverne er helt ude i hampen ift farveblindhed (der skal nok være en del af FHs medlemmer der er farveblinde!) – logoet findes kun i gråtoner, så begge farver stadig er der, og ikke i ren sort, hvilket en hver designer ved, er et absolut must for erhvert logo, at det skal kunne fungere i positivt og negativt. Og det er bare nogle af de spørgsmål man kunne stille til et logo der er meget nemt at pille fuldstændig fra hinanden rent fagligt – og derved også undre sig over, hvordan så stor en organisation kan tage deres identitet så lidt seriøst.
Tak for den klumme (nu mangler vi bare den visuelt uddannede journalist, Øjvind ...)