AI-teknologi: Absolut Interessant og/eller Aldeles Irrelevant?

Bliver vi kreative overflødige, nu hvor enhver, bare ved at skrive nogle få ord og trykke på en knap i et program, kan generere smukke, avancerede billeder?

Jeg havde og har stadig en masse spørgsmål til, hvad man kan bruge AI til. Vil AI vil blive en trussel mod vores fag? Og hvad med den etiske diskussion om ophavsret? Og kan man egentlig tillade sig at kreditere sig selv, når man offentliggør et af sine AI-genererede billeder?

Af nysgerrighed og for at blive klogere valgte jeg at tilmelde mig Visuel Forums kursus i AI til grafisk design. grafisk design. Mit mål var at kunne skabe AI-billeder, der kan skræddersys til artikler fx til en rapport, jeg er i gang med at layoute, og samtidig forhåbentlig at få svar på nogle af mine spørgsmål.

Processen:

Vi var på kursusdagen en god og blandet skare af grafiske designere, fotografer og kommunikationsfolk, som mere eller mindre alle følte sig fascinerede og intimiderede af AI-generede billeder. Vores mål og spørgsmål lignede til forveksling hinanden. Nysgerrighed, hvad kan man bruge det til, er det noget vi skal være bange for?

Vores engagerede underviser var grafisk designer, Martin Kirchgässner som arbejder med AI Midjourney (AI-MJ) professionelt og til daglig.

Efter kort at have præsenteret sig selv og vi kursister ditto begyndte Martin dagen med at give os en forståelse af hvordan AI-programmet indsamler data fra det store internets datasuppe via prompts. Et prompt er det tekstforlæg, altså de ord, eller den sætning man taster ind i programmet, og som programmet bruger til at samle data og generere billeder ud fra. Når man sender et prompt afsted, svarer det til at man sår et “frø” (seed) som så vokser sig til et billede, altså “gror” (grow) et nyt billede..

Vi kom hurtigt i gang med at skrive vores egne prompts og generere billeder. Det at se billeder tone frem på skærmen få sekunder efter, at jeg havde sendt mit prompt afsted var en sær tilfredsstillende følelse. Mere vil have mere. Jeg blev hurtigt utålmodig og ville generere flere billeder her og nu. Det var nemt at tabe tråden og lige prøve nye ord af. Hvad sker der, hvis jeg skriver det her i stedet for?

Heldigvis havde Martin en masse øvelser og tips til hvordan, man finder nye måder at gribe sine prompts an, så det hele ikke gik op i hat og briller.

Undervejs spurgte flere af os kursister ind til, hvordan man skal forholde sig til ophavsretten på det material, MJ henter information fra. Martin fortalte, at der indtil videre ikke findes en lovgivning på området, og at det er den enkelte bruger af programmet, der er ansvarlig for, at ophavsretten ikke bliver brudt.

Det synes jeg i sig selv problematisk, fordi man ikke har adgang til informationer om, hvorfra diverse billeddata er hentet, og den måde kan man ret nemt og uforvarende komme til at bryde ophavsretsloven.

Fx genererede jeg i et af mine forsøg et smukt undervandsbillede, hvor fragmenter af en copyright kan anes i nederste højre hjørne. Her begyndte jeg at fundere over hvor meget af billedet med copyright, der er med i det AI-genererede billede, og hvor meget og hvorfra resten kommer.

Kan jeg overhovedet påstå, at jeg har lavet det AI-billede, der toner frem på skærmen? Jo, jeg har godt nok skrevet promptet, men det er jo programmet AI-Midjourney som har hentet data – hvem ved hvorfra – og samlet det i et nyt billede ud fra de ord og parametre, der er tastet ind.

Nå, men som før nævnt, var mit mål var at skabe billeder der kan bruges til bestemte forskellige artikler i en rapport, jeg er ved at layoute. Den omhandler bl.a. forholdsvis abstrakte emner som biodiversitet, klima og økologi, og greenwashing.

Jeg ville fx gro et billede, der illustrerer hvordan virksomheder potentielt greenwasher deres produkter for at fremstå mere klimavenlige. Det er et lidt abstrakt emne at illustrere, og jeg tænkte at AI ville kunne komme med et bedre bud, end hvad jeg selv kunne tænke mig til.

Der gik lidt tid, før det gik op for mig, hvorfor jeg hele tiden ville generere flere billeder. Det var fordi de ikke blev helt, som jeg ville have dem. Smukke glansbilleder myldrede frem, men ikke lige det heeelt rigtige. Og jo mere jeg ville gå i en bestemt retning stilmæssigt, jo mindre tilfreds blev jeg med resultatet.

Først skrev jeg greenwashing, greenhushing i promptet.

Ud kom dette resultat, som jeg måske kunne arbejde videre med, tænkte jeg.

Jeg håbede på, at jeg ville komme nærmere et billede, der viste lige dét, jeg havde brug for ved lave variationer over et af forslagene. Men dér tog jeg fejl.

Jeg synes bare billederne blev mere uklare og rodede i deres udtryk.

Så prøvede jeg at forfine resultaterne ved at tilføje flere ord til promptet.

Som I kan se, bliver billederne MJ genererer både bogstavelige, og er samtidig meget surrealistiske sammensætninger af en masse ting, der har noget med ordene i promptet at gøre.

Derefter forsøgte jeg at blive mere konkret:

Og igen …

Efter utrolig mange forsøg – her har jeg kun vist en lille procentdel, blev jeg træt. De samme ord giver vidt forskellige billeder, for hvert nyt prompt man sender afsted ud i cyberspace.

Jeg kunne simpelthen ikke styre processen eller de motiver, der bliver dannet. Jeg synes derfor ikke, at jeg når det resultat, jeg har besluttet mig for at designe/prompte – et billede der skal opfylde nogle helt bestemte behov til en helt bestemt opgave.

Men hold nu op hvor er det sjovt! Jeg følte og føler mig som en slags gud, fordi jeg er med til at ”skabe” nye virkeligheder og billeder, som jeg i min vildeste fantasi ikke kan tænke mig til.

Det er lidt ligesom, hvis jeg skal bruge en viden, og derfor hopper på Pinterest, Instagram eller YouTube og bare lader mig føre med strømmen – billederne bliver serveret, og  informationer, som jeg absolut ikke har brug for, fanger min interesse. Lige pludselig har jeg brugt utrolig lang tid på ikke at finde det jeg søgte. På samme måde er det superfascinerende at blive suget ind i denne gudelignende tilstand, og (ofte forgæves) skabe det helt rigtige motiv.

Største udfordring:

Jeg synes at den største udfordring er ved at AI-generere visuelt materiale er, at resultatet bliver tilfældigt, og jeg ikke kan forudse, hvordan MJ tolker mine prompts, så det er svært at få et tilfredsstillende resultat. Fx zombielignende ansigter der ser uhyggelige ud, deforme hænder der sidder forkert, for mange arme sat bagvendt på og flere tandsæt i samme mund.  Jeg savner mulighed for at kunne arbejde videre med billedet i MJ og flytte, tilføje, fjerne og ændre elementer i billedet inde i MJ. I sidste ende er jeg usikker på om jeg overhovedet vil turde bruge et vellykket billede i bestillingsopgaver på grund af de manglende regler om ophavsret.

Læring/Konklusion: Efter at have arbejdet med AI Midjourney er der opstået flere spørgsmål, end før jeg deltog i kurset.

Jeg vil helt sikkert anbefale nysgerrige at give AI Midjourney en chance, for det er sjovt, og et fantastisk værktøj til inspiration. Det kan være nyttigt som en slags moodboard-idé-genereringsværktøj. Og det er en fascinerende tidsrøver at dykke ned i. Men for at kunne bruge AI-genereret visuelt materiale som et egentligt arbejdsredskab, synes jeg der er lang vej igen. Jeg tror ærlig talt ikke, at vi kreative bliver overflødige lige med det første, men måske ændrer vores rolle sig til at blive mere kurativ.

Det sidste billede, jeg viser, er AI Midjourneys fortolkning af den brutale kamp mellem guden, som hersker over AI og guden, der hersker over kreativitet. Jeg har lidt svært ved at afkode, hvem der er hvem, og hvorfor de er vist som robotter, men imponerende detaljeret er det, men de skal jo også forestille guder.

Hvem synes I er hvem?

😊

Hav en skøn og kreativ sommer!

- Eva Krebs Larsen, grafisk designer