Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvad er VIF?

Visuelt Forum er specialgruppen for de visuelle formidlere i DJ Medier og Kommunikation.

3 gode grunde til at blive medlem:

  • Inspiration

Få faglig inspiration, viden og opdatering ved vores fyraftens-møder, virksomhedsbesøg mv.

  • Efteruddannelse

Styrk din kompetence gennem korte eller længerevarende kurser

  • NETVÆRK - NETVÆRK - NETVÆRK!!!

Dyrk dine gode kontakter og den faglige stolthed!

Overflytning fra andet forbund?

Er du i dag medlem af en anden fagforening men hellere vil være medlem af DJ, kan du kontakte os på mail dj@journalistforbundet.dk eller på telefon 33 42 80 00 og få tilsendt det nødvendige materiale.

På samme måde kan du blive overflyttet fra din nuværende a-kasse til Journalisternes A-kasse.

Dimittend?

Som nyuddannet fra fx Mediehøjskolen, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, multimediedesigner-uddannelsen eller mediegrafiker-uddannelsen kan du blive optaget som medlem i DJ og Journalisternes A-kasse AJKS.

For at blive dimittend-optaget i a-kassen, er det meget vigtigt, at vi får din indmeldelse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse.

Visuelt Forum arbejder for at synliggøre det visuelle udtryk som en ligeværdig og naturlig del af den professionelle kommunikation.

DJ er forbundet for alle, der skaber indhold til medierne med en kreativ og/eller journalistisk indfaldsvinkel eller arbejder med informationsformidling.

Visuelt Forum har til formål at:

  • Understøtte erfaringsudveksling og gennemføre fyraftensmøder om nye tendenser i kreativt layout, design og nyhedsgrafik i medierne
  • Synliggøre den visuelle flade / det grafiske udtryk som en ligeværdig del af enhver professionel kommunikation
  • Arbejde for et bedre udbud af efteruddannelse inden for kreativt layout, grafisk design, nyhedsgrafik, web-design og illustration på et kvalificeret, professionelt niveau
  • Danne fagligt forum for medlemmer af DJ, der arbejder med layout, nyhedsgrafik, web-design og illustration.

Det koster 25 kr. om måneden at være medlem af Visuelt Forum. Dog er det ifølge vores vedtægter gratis for elevmedlemmer af DJ, der er under uddannelse indenfor vores område.

Hvis du allerede er medlem af DJ og gerne vil være medlem af Visuelt Forum, så send en mail til post@visueltforum.dk

Er du ikke er medlem af DJ, kan du melde dig ind i DJ her

VIF er for dig, som er: 

Grafisk designer, nyhedsgrafiker, webmaster, illustrator, udstillingsdesigner, tegner, visualizer, art director, ad-assistent, layouter, grafisk tegner, grafonom, billedredaktør, grafisk formgiver, 3D-produktvizualiser, webdesigner, mediegrafiker, tegner/grafiker, multimedie designer, webredaktør, kreativ chef, grafiker, mediekoordinator, designmanager, computergrafiker, designredaktør og meget andet!!!

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.