Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Husk at ansøge om vederlag fra VISDA fra 6. januar

Onsdag den 6. januar 2021 åbnes der for årets ansøgning om tillægsvederlag fra VISDA. Ansøgningsperioden løber til den 31. marts

Hvis du har illustreret til danske bøger og bogomslag, tegneserier, blade, aviser eller andre medier, hvor dine værker er blevet offentlig publiceret, har du mulighed for at få del i puljen med ikke-krediterede midler, som stammer fra de aftaler, VISDA har indgået på rettighedshavernes vegne med en lang række undervisningsinstitutioner landet over.

Tillægsvederlaget supplerer de udbetalinger, du eventuelt allerede modtager på baggrund af VISDA’s registrering af faktisk brug af dine værker. I melde ind-systemet for tegner/illustratorgruppen blev der i 2019 fordelt i alt 2 mio. kroner til 140 modtagere. De tildelte beløb lå mellem 70.000 og 400 kroner.

Systemet åbnede første gang i januar 2019, og rigtig mange tegnere, tegneserieskabere, grafiske designere og illustratorer har allerede tilmeldt sig og modtaget individuelle vederlag for brug af deres værker i undervisningen. 

Onsdag den 6. januar åbnes der for årets ansøgning om tillægsvederlag fra VISDA. Ansøgningsperioden løber til den 31. marts.

Du skal bruge dit nem-ID for at komme ind på systemet. Dette er for at skabe bedst mulig sikkerhed omkring dine data. Dette gør det også muligt, at du ikke behøver udfylde hele skemaet på én gang. Hvis du er begyndt at taste oplysninger ind, kan du godt logge af og logge på igen senere for at fortsætte eller rette i oplysningerne. Det er dog vigtigt, at du husker at færdiggøre og godkende indtastningerne endeligt, inden ansøgningsfristen udløber den 31. marts.

Du søger her.

Har du allerede ansøgt de seneste år

Har du allerede ansøgt de seneste år, skal du huske at gå ind på systemet og opdatere/bekræfte dine oplysninger. Systemet er sat op, så oplysninger, der vedrører tidligere år, allerede er udfyldt. Andre felter derimod skal udfyldes på ny, fordi de vedrører det, som er nyt siden sidste år (fx evt. indtægtsforhold).

For at kunne modtage vederlag i 2021 skal du huske at logge på og godkende ansøgningen. Også selvom du ikke har nye/opdaterede oplysninger.

Er det første gang du ansøger

Hvis det er første gang, du ansøger, skal du bruge lidt mere tid på også at give oplysninger om ”fortiden” – før 2019. Fremover skal der kun indberettes for det foregående år. Tidligere oplysninger vil indgå i fremtidige beregninger af rettighedsmidler.

Udbetaling

Udløser dine oplysninger vederlag, vil dette blive udbetalt som del af den årlige udbetaling fra VISDA, der finder sted i juni måned.

Tips

Nyttige links til ansøgningen:

Link til generel info om udbetalinger fra VISDA (herunder findes også link til registreringssystemet)

Link til Ingo Miltons visuelle vejledning af fremgangsmåden i registreringssystemet

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk