Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Svendborg Graphic – en uge med animation, spil og tegneserier

Tag med dine VIF-kolleger til Sydfyn i februar 2019, når Svendborg Graphic for anden gang åbner dørene til en prisbelønnet festival, der tilbyder sine deltagere en unik oplevelse indenfor visuelle fortællinger i de tre store, visuelle medier: tegneserier, spil og animation.

Svendborg Graphic

Svendborg Graphic

Hvornår

28. januar 2019 00:00
03. februar 2019 23:59

Hvor

Svendborg Vis på kort

Pris

Festivalpas 50 kr.

Type

Festival

Visuelt Forum lægger op til et fælles festivalprogram for lørdag d. 2. februar og søndag d. 3. februar, med sociale input og tid til egen udforskning. Du kan deltage enten kun lørdag eller begge dage, med en overnatning i Svendborg (overnatning for egen regning). 

Grafisk designer Tina Kragh Rusfort vil være den lokale VIF-vært. Hun har tegnestue i det nye kontorfællesskab i Tinghuset midt i Svendborg, som vil være den fælles bybase for VIF-gæster. Her vil også nogle af festivalens aktiviteter foregå.

Festivalens endelige program for workshops, udstillinger og mangfoldige events vil først være helt klar primo januar. P.t. er kun skoleprogrammet offentliggjort, men du kan følge med her: https://svendborg-graphic.dk

Pris og praktisk

Festivalen varer en uge fra d. 28. januar til d. 3. februar. Et festivalpas koster 50,- kr. og giver adgang til en hel uge med masser af spændende oplevelser og de fleste aktiviteter. Nogle kræver dog særskilt billet, som vil kunne købes i januar.

Visuelt Forum refunderer udgiften til festivalpas (du skal selv lægge ud) + transport efter gældende regler.

Kollektiv transport til Svendborg fra Jyllandssiden er tog til Svendborg med skift i Odense. Fra Sjællandssiden tog til Nyborg og bus herfra. Alternativt tog til Svendborg med skift i Odense.