Rundvisning/foredrag - Den Arnamagnæanske håndskriftsamlig
Den Arnamagnæanske Samling er et forskningscenter, hvor forskningsområdet er filologi, håndskriftstudier samt tekst- og sprogvidenskab inden for de nordiske sprog, specielt de ældre nordiske sprog: vestnordisk (islandsk, norsk og færøsk) og østnordisk (svensk og dansk).
Den Arnamagnæanske håndskriftsamlig
Hvornår
07. februar 2022 16:00-17:00
Hvor
Den Arnamagnæanske Samling Njalsgade 136, bygning 27, 2. sal 2300 København S
Type
Arrangement
Samlingen er opkaldt efter dens grundlægger, den islandske filolog og historiker Árni Magnússon (latiniseret Arnas Magnæus, på dansk Arne Magnusson). Kort inden sin død i 1730 testamenterede Árni sin samling af håndskrifter, trykte bøger samt sin formue til Københavns Universitet, hvor han var professor i danske antikviteter.
Den Arnamagnæanske Samling består hovedsageligt af islandske håndskrifter, men i samlingen findes også håndskrifter af anden proveniens.
I 1965 vedtog Folketinget at hovedparten af de islandske håndskrifter skulle udleveres til Island. Udleveringen begyndte i april 1971 og blev afsluttet i juni 1997. Ved Islands Universitet blev der oprettet et institut til håndskriftsamlingen. Det er i dag en del af Det Arnamagnæanske Institut for islandske studier, Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, som blev oprettet i 2006.
Samlingen blev i juli 2009 optaget på UNESCOs Memory of the World Register.