Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Lodtrækning om gratis billetter til forestillingen 'Sort Samvittighed' på Betty Nansen

Det Reumert-vindende kollektiv Sort Samvittighed er endelig tilbage med en ny forestilling, om at vi ikke har brug for hinanden længere. Derfor har vi mere brug for hinanden end nogensinde før. En flok opdagelsesrejsende drager på ekspedition for at udforske, hvordan verden ser ud, når man færdes i flok. De dumper ned i et helt almindeligt liv og går nysgerrigt og antropologisk til værks: hvordan lever man mon her? Vi trækker lod blandt de tilmeldte om 10 gratis billetter.

Betty Nansen

Hvornår

19. november 2024 20:00-22:00

Hvor

Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57 1820 Frederiksberg C

Pris

Gratis

Type

Arrangement

Men ekspeditionen bliver indviklet. For hverdagens krav, idealer og fikse ideer opsluger dem hver især og sætter fællesskabet under pres. For hvordan er man sig selv sammen med andre? Hvad er det, der samler, og hvad er det, der skiller os mennesker ad? Og hvordan forsøger man at række ud til andre fra sit eget lille hus, når man for en stund har fundet fællesskabet for stramt?

Gennem 18 år har de ni kunstnere i Sort Samvittighed skabt i flok. Under mantraet “hellere alt for meget end lidt for lidt” har de sat harmonika og signaturtårer til både Anne Linnet, Tove Ditlevsen og parforholdets op- og nedture. Altid med en lyst til at udfordre sig selv på nye måder. Denne gang har kollektivet for første gang formuleret sig i en collage af både egne ord og andre forfatteres tekster.

Vi har 10 gratis billetter og vi trækker lod blandt de tilmeldte. De heldige får besked efter 1. oktober.

Vært: Karina Bjerregaard.