Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Gyotaku workshop - kan man trykke med en fisk? Ja, man kan :-)

Lær at trykke med en fisk og skab unikke og smukke billeder. Oplev en gammel japansk kunstform på en sanselig workshop med fordybelse og skræddersyet til din verden. Underviser: Linea Hansen fra Momlis

Linea Hansen, Momlis

Hvornår

30. april 2025 17:00-20:00

Hvor

Skanderborg Bybad, Multirummet, Parkvej 10B, 8660 Skanderborg

Pris

Fra 200.00 kr.

Type

Workshop

HVORNÅR
30. april kl. 17.00-20.00

HVOR:
Skanderborg Bybad, Multirummet, Parkvej 10B, 8660 Skanderborg

Parkering: 3 timers gratis parkering på Parkvej hverdage kl. 8-18.00.

Tog: Der er 22 minutters gang fra Skanderborg Station til Skanderborg Bybad

PRIS:
200,00 kr. Medlem af VIF
400,00 kr. Medlem af DJ men ikke VIF
650,00 kr. for ikke medlemmer

Gyotaku betyder: Gyo=fisk og Taku=gnide

Med den grafiske teknik gyotaku - fisketryk - har Linea Hansen fra Momlis givet livet fra vores lokale farvande den opmærksomhed, det fortjener. Hendes mand har som fisker adgang til årstidens forskellige arter, som hver især bliver foreviget i et unikt tryk.

Gyotaku blev i sin tid brugt af de japanske fiskere til at dokumentere deres fangster og teknikken udviklede sig til en helt særlig kunstform. Som billedkunstlærer blev Linea nysgerrig og ‘hooked’ og udvikler løbende på sin egen stil med at afbilde og fortolke havets mangfoldige arter.

Om workshoppen og hvad du lærer:

  • historikken bag teknikken
  • papirkvaliteter og blæk
  • selve trykteknikken
  • eksperimenter
  • efterbehandling

Der er fokus på, at deltagere får ro til selv at fordybe sig, og der gives støtte til at afprøve og eksperimentere med metoden. Gyotaku workshoppen er en sanselig og meget taktil oplevelse. Situationen er præget af koncentration og stille dialog med de andre deltagere. 

Der er 18 pladser

Vært: Pia Hansen fra Visuelt Forum email: ph196897@yahoo.dk 

Forplejning: Kaffe, te, vand, sandwich, frugt og kage.