Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Gyotaku workshop - kan man trykke med en fisk? Ja, man kan :-)

Lær at trykke med en fisk og skab unikke og smukke billeder. Oplev en gammel japansk kunstform på en sanselig workshop med fordybelse og skræddersyet til din verden.

Linea Hansen

Hvornår

31. oktober 2024 15:00-18:00

Hvor

Eks-skolens tidligere Trykkeri, Nørrebrogade 5C, gennem porten ved Crush, så ind i baghuset

Pris

Fra 200.00 kr.

Type

Workshop

“Mit arbejde er en hyldest til øhavet og alle dets væsener. Med mine fisketryk ønsker jeg at sætte fokus på havets sårbarhed og minde os alle om, at vi skal sætte pris på vores hav og passe på det.” Linea Hansen, Momlis

Gyotaku betyder: Gyo=fisk og Taku=gnide

Med den grafiske teknik gyotaku - fisketryk - har Linea Hansen fra Momlis givet livet fra vores lokale farvande den opmærksomhed, det fortjener. Hendes mand har som fisker adgang til årstidens forskellige arter, som hver især bliver foreviget i et unikt tryk.

Gyotaku blev i sin tid brugt af de japanske fiskere til at dokumentere deres fangster og teknikken udviklede sig til en helt særlig kunstform. Som billedkunstlærer blev Linea nysgerrig og ‘hooked’ og udvikler løbende på sin egen stil med at afbilde og fortolke havets mangfoldige arter.

Om workshoppen og hvad du lærer:

  • historikken bag teknikken
  • papirkvaliteter og blæk
  • selve trykteknikken
  • eksperimenter
  • efterbehandling

Der er fokus på, at deltagere får ro til selv at fordybe sig, og der gives støtte til at afprøve og eksperimentere med metoden. Gyotaku workshoppen er en sanselig og meget taktil oplevelse. Situationen er præget af koncentration og stille dialog med de andre deltagere. 

Om Linea:

  • Uddannet billedkunstlærer i ‘86 og til 2023 undervist i folkeskolen.
  • Autodidakt gyotaku-kunstner siden 2019
  • Åbnet eget galleri – MOMLIS – i Bagenkop i 2020
  • Kurser i grafiske teknikker chine collé, collografi og akvarel
  • Udstillet over hele landet
  • Samarbejdet med fiskere, jægere, fotografer, naturskoler og foreninger

Vært: Dorthe Meyer fra Visuelt Forum - email: dome@de-sign.dk

Forplejning: Kaffe, te, vand, frugt og kage.