Besøg en drøm, der blev til virkelighed
Oplev magien i Exillion, reklamemanden Peter Wibroes eventyrlige have i Søllerød, hvor natur og kunst smelter sammen i en fortryllende atmosfære. Haven, der bla. er inspireret af fransk barok, er et sandt mesterværk og skabt med omhu og kærlighed.
Hvornår
21. maj 2025 17:00-18:30
Hvor
Søllerødvej 65, 2840 Holte
Pris
Fra 100.00 kr.
Type
Arrangement
Kom med ind i en vidunderlig verden fyldt med velplejede planter, træer, stier og skjulte kroge, der indbyder til fordybelse og refleksion.
I 1974 købte Peter en forfalden villa, uden at ane, at det skulle blive starten på et livsværk. Drømmen om at skabe tidløs skønhed har altid fulgt ham, og i 1990 begyndte han at ombygge huset til et châtelet, der emmer af klassisk arkitektur. Undervejs købte han nabogrunde, hvor han opførte pavilloner og anlagde haver inspireret af italiensk og fransk havekunst.
I 2000 forlod han reklamebranchen for at hellige sig denne passion. Reklame handler om trends, men her kunne han skabe noget, der modstår tidens luner. Exillion er en hyldest til skønhed, harmoni og den evige værdi i klassisk arkitektur og havekunst.
Vært og spørgsmål: Janne Høgshøj post@visueltforum.dk
Læs mere om haven HER.