Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Animate for let øvede

Lær at lave animationer og visuelle effekter med Adobe Animate

Peter Lopes Andersson

Hvornår

10. juni 2021 09:00
11. juni 2021 15:00

Hvor

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19., 2450 København. Mødelokale: Stuen på 1. Vis på kort

Pris

Fra 300.00 kr.

Type

Kursus

Kurset er gratis, men der reserveres kr. 300 på din konto til no-show-fee.

Animate for let øvede giver dig indblik i effekter og værktøjer, der er lidt mere avancerede end på begynderkurset. Du vil få øvelser, der gennemgår hele animationsprocessen fra start til slut, så du kan lave animationer og motion graphics, som ser ud af lidt mere.

Kurset er rettet mod grafikere, illustratorer og designere, som allerede har prøvet at lave en eller to animationer og gerne vil udvide kendskabet til programmet. Der vil dog være en kort opsummering af grundprincipper i starten af kurset. Det er altså nødvendigt at have et basalt kendskab til Animate – eksempelvis fra 'Animate for begyndere'.

På kurset gennemgår vi følgende Animate principper:

  • Timeline
  • Frames og keyframes
  • Symboler
  • Tweens
  • Masker
  • Layer Effects
  • Import (fra blandt andet Illustrator)
  • Export (GIF, Mov, SWF)

Der vil være øvelser til hvert punkt, så du lærer at bruge alle principperne aktivt. Undervejs lærer du at animere simple grafiske figurer, som til sidst i forløbet vil kunne overføres til mere avancerede animationer.

Efter at have taget kurset vil du kunne:

  • Arbejde og redigere i animationer
  • Indsætte design og grafik fra andre programmer 
  • Tegne og animere din egen illustration eller karakter 
  • Forstå og arbejde med tidsstyret animation
  • Publicere til forskellige formatter 
  • Efterbehandle dine animationer med f.eks. skygger og højlys

Peter Lopes Andersson er illustrator, animator og animationsinstruktør. Han er uddannet fra The Animation Workshop i 2010 og fra Den Danske Filmskole i 2016. Peter driver sin egen virksomhed, Loonbox Films, som blandt andet producerer animationer og infofilm. Han har over 10 års erfaring med Adobe Animate og After Effects.

Kurset afholdes i København og løber over to dage: 
Torsdag den 10. og fredag den 11. juni 2021 
Begge dage kl. 9:00-15:00

Medbring: På kurset skal du medbringe egen computer og have adgang til Adobe Animate. For at kunne arbejde effektivt med illustrationer, er det som minimum nødvendigt at have en mus – eller optimalt et tegnebræt. Det indbyggede trackpad på din bærbare ikke vil egne sig til denne type arbejde.

Deltagelse: Kurset er gratis. Alle som arbejder professionelt med grafik, illustration, film og tv kan deltage.

Husk at give besked hurtigst muligt, hvis du må melde fra, så vi kan nå at tilbyde pladsen til en kollega.
Der vil blive opkrævet et no-show-fee på 300 kr. i tilfælde af afbud efter fristen den 7. juni 2021.

Du kan få refusion til rejsen fra Visuelt Forum, hvis du bor uden for Hovedstadsområdet. Efter kurset kan du sende bilag med oplysninger om kursets navn og datoer til kasserer@visueltforum.dk.