Animate for begyndere
Lær at lave animationer og visuelle effekter med Adobe Animate på to-dages workshop
Hvornår
30. november 2020 09:00
01. december 2020 15:00
Hvor
København
Pris
Gratis, men no show-fee på 300 kr. ved afbud efter 24. november 2020.
Kurset løber over to dage:
Mandag den 30. november 2020
Tirsdag den 1. december 2020
Begge dage kl. 9:00 - 15:00
Lær de vigtigste værktøjer at kende, så du kan lave animationer og motion graphics i høj kvalitet på en intuitiv måde. På Animate for begyndere behøver du ikke at kunne animere i forvejen. Kurset er rettet mod grafikere, illustratorer og designere, som har lyst til at lære at lave animationer af deres illustrationer.
På kurset gennemgår vi følgende Animate principper:
- Vector brushes
- Timeline
- Frames og keyframes
- Symboler
- Tweens
- Masker
- Import (fra blandt andet Illustrator)
- Export (GIF, Mov, SWF)
Der vil være øvelser til hvert punkt, så du lærer at bruge alle principperne aktivt. Undervejs lærer du at animere simple grafiske figurer, hvilket senere vil kunne overføres til mere avancerede animationer.
Efter at have gennemgået kurset vil du kunne:
- Arbejde og redigere i animationer
- Indsætte design og grafik fra andre programmer
- Tegne og animere din egen illustration eller karakter
- Forstå og arbejde med tidsstyret animation
- Publicere til forskellige formater
Underviseren:
Peter Lopes Andersson er illustrator, animator og animationsinstruktør. Han er uddannet fra The Animation Workshop i 2010 og fra Den Danske Filmskole i 2016. Peter driver sin egen virksomhed Loonbox Films, som blandt andet producerer animationer og infofilm. Han har over 10 års erfaring med Adobe Animate.
Medbring:
På kurset skal du medbringe egen computer og have adgang til Adobe Animate. For at kunne arbejde effektivt med illustrationer, er det som minimum nødvendigt at have en mus - eller optimalt et tegnebræt, da det indbyggede trackpad på din bærbare ikke vil egne sig til denne type arbejde.
Deltagelse:
Kurset er gratis, og alle som arbejder professionelt med grafik, illustration, film og tv kan deltage.
Husk at give besked hurtigst muligt, hvis du må melde fra, så vi kan nå at tilbyde pladsen til en kollega.
Der vil blive opkrævet et no-show-fee på 300 kr. i tilfælde af afbud efter fristen den 24. november 2020.
Du kan få refusion til rejsen fra Visuelt Forum, hvis du bor uden for Hovedstadsområdet. Efter kurset kan du sende bilag med oplysninger om kursets navn og datoer til kasserer@visueltforum.dk.