AFLYST: Creative Talks #3
For tredje gang byder Visuelt Forum og HK grafisk kommunikation velkommen til inspirations- og netværksaften.
OBS! Arrangementet er aflyst torsdag den 12.marts og flyttes til en anden dato.
Jesper Clausen, Primus Motor
Hvornår
12. marts 2020 16:45-21:00
Hvor
HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S
Pris
gratis
Torsdag den 12. marts kl. 17.30-21 slår Visuelt Forum og HK Grafisk Kommunikation dørene op for Creative Talks for tredje gang. Arrangementet afholdes hos HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S.
Glæd dig til at møde kolleger, der fortæller om deres spændende projekter eller spøjse interesser.
Simon Væth fortæller om sit ambitiøse projekt: Sagnkortet
Bag den falmede havenisse, skovens rollespillere med spidse elverøre, Krøllebølle og Tolkiens panteon af væsner og halvguder, findes der noget næsten glemt og meget smukt; de nordiske folkesagn. Disse sagn findes i tusindvis over alt i landet, nogle knyttet til landskabet oldtidshøje, bakker, kæmpesten, kilder og gamle træer, andre svært kendelige, bortpløjet eller opslugt af industri og sommerhuskvarterer.
Sagnkortet.dk. - skal være et interaktivt kort over Danmarks magiske og mytologiske stedsagn. Kortet skal balancere det saglige med en brugerflade og et design, som også gør sagn-materialet søgbart og tilgængeligt for den almindelige dansker. På den måde skal kortet kan være med til at skabe ny tilgængelighed og indsigt i en ofte underbelyst del af den danske kultur- og åndshistorie.
Simon Væth
Illustrator, billedkunstner og underviser.
Simons illustrationer leger med det skæve, naive og grafiske og altid med en underliggende humor og visuel poesi. Simon har sideløbende med illustrationsarbejdet været ansvarlig for en lang række foredrag og workshops om illustrationsfaget på flere af landets kreative uddannelser. I hans mere personlige arbejde har han fokus på den visuelle historiefortælling.Temaerne bevæger sig ofte omkring det historiske, mytologiske og folkloristiske.
www.simonvaeth.dk
Christa Puch Nielsen viser eksempler på næsten overjordisk smuk kalligrafi og giver gode råd til, hvordan og med hvilke materialer, du selv kan arbejde med kalligrafi.
Christa er uddannet grafisk designer, og kalligrafi er blot et af hendes sideprojekter. Vi har tidligere hørt Christa fortælle om vanvittig avanceret julehjerteflet.
Winnie Thorstensen fortæller om kodning og kreativitet, når hun underviser.
Winnie er grafiker og webintegrator
Vi har tidligere hørt om et alternativt alfabet (fx et spejlæg formet som et å), app-design (I got frustrated by an app, so I designed my own) og det kreative fællesskab Ladies Drawing Night for bare at nævne nogle få af de spændende og inspirerende oplæg, som medlemmer af de to fagforeninger nørder med.
Hvis du vil med, så send en mail til bentegirafisk@gmail.com og skriv "Creative Talks" i emnefeltet. Det er ganske gratis at deltage.