Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Pitch dine idéer perfekt

Du kan få de gode idéer. Men kan du også få dem ud af skrivebordsskuffen og vise dine kunder, hvor gode de er?

pitch

Hvornår

06. september 2017 17:00-20:00

Hvor

København K

Vi sidder ofte som dem, der gør andres budskab flot og færdigt, men hvad med vores helt egne idéer? Hvordan får vi dem gjort interessante overfor vores kunder, så vi bliver bedre til at tage initiativ til fede projekter – og tjene penge på dem!

Det handler pitching-kurset om: Hvordan du præsenterer dine idéer kort, klart og kuldegysningsskabende.

Kurset hjælper dig til at synliggøre dine idéer overfor din potentielle kunde. Du får eksempler på, hvordan andre har gjort og kommer selv til at arbejde med, hvad du skal gøre for at få dine idéer videre.

Underviser: Nicolai Würtz, der arbejder som producent hos Nordisk Film TV. Nicolai har masser af erfaring i at udvikle og pitche sine idéer, så de kommer i tv. Med sine egne erfaringer, og lidt teori fra retorikkens verden, giver han gode råd til den perfekte pitch af din idé.

Læs mere om Nicolai her:
http://nicolaiwurtz.dk