Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Kursus: Snapchat

Snapchat er skabt til godt, visuelt indhold, og på kurset lærer du at bruge Snapchat professionelt.

snapchat

Hvornår

26. september 2018 17:00-20:00

Hvor

København

Pris

Gratis, dog betales der no show fee ved afbud efter 19. september eller ved udeblivelse.

Type

Kursus

**Arrangementet er kun er for medlemmer af Visuelt Forum**

Kun få ledige pladser!

Gennem teori, cases og praktiske opgaver og eksempler dykker vi ned i det sociale medie, hvor indholdet forsvinder igen efter 24 timer, og vi undersøger, hvordan du kan udnytte det i dit arbejde. Du går fra kurset med en viden om mediet og målgruppen, kendskab til hvilket indhold, der gør sig godt på platformen, forståelse for, hvordan du kan skyde din egen Snapchat-konto i gang og forhåbentligt lyst til at lege videre med mediet.

Oplægget suppleres med små praktiske opgaver. Medbring din opladede mobil og sørg for at have downloadet Snapchat-app’en og oprettet dig som bruger.

Underviser er journalist Katrine Villarreal­ Villumsen, som bl.a. har arbejdet hos Berlingske og DR Nyheder, hvor hun var med til at starte den sociale mediedesk. I dag rådgiver og underviser hun i, hvordan man kan sætte dagsorden på sociale medier.

VIF gi’r en sandwich i pausen.