Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

AFHOLDT. Kunsten i Folketinget

Kunsten i Folketinget

Wouter van Dam

Hvornår

23. januar 2017 16:30-20:00

Hvor

besøgsindgangen ved Folketingets hovedindgang Vis på kort

Pris

0

Folketingets har en omfattende samling af fortrinsvis nyere kunst. Kunsten findes overalt i Folketinget, i udvalgsværelserne
– hvor farvesætning og møblering sker i et samarbejde med kunstneren – og i partiernes mødelokaler, hvor partiernes egne ønsker har præget valget af kunstner og motiv.

Rundviser er Jens Christian Jacobsen, mangeårig sekretær for Folketingets Kunstudvalg og forfatter til bogen ”Kunst på Borgen”. Bogen kan købes ved rundvisningen til 200 kr.

Mange af værkerne kan ses som kommentarer til det politiske liv, men de er alle godkendt af Folketingets kunstudvalg (med en enkelt undtagelse). Kunsten i Folketinget omfatter desuden den dekorative kunst, som indgår i bygningen, og den omfatter portrætterne af forhenværende statsministre og Folketingets formænd.

Efter rundvisningen gi’r VIF en bid mad i Snapstinget. Der er plads til 25 deltagere.

Mødestedet er besøgsindgangen ved Folketingets hovedindgang. Gruppen skal gennem scanningssystemet samlet  15 minutter før omvisningen starter, dvs. mødetid er kl. 16.30.

Det er gratis at deltage, men melder du afbud efter 16. januar eller udebliver på selve dagen, vil der blive trukket et no-show-fee på 100 kr.