AFHOLDT. Instagram for absolutte begyndere
Kurset er kun for medlemmer af Visuelt Forum.
Hvornår
07. maj 2018 17:00-20:00
Hvor
København
Pris
0
Af de mange sociale medier er Instagram som skræddersyet til visuelle kreative.
Instagram er en app til smartphones, hvor du kan poste dine egne fotos og grafik og følge andre ligesindede. Det er en af de mest hastigt voksende sociale medier, men du kan sagtens nå at hoppe med på vognen.
Du kan bruge Instagram på mange måder. Det kan fx være et uformelt portfolio, med bag scenen-fotos og skitser. Du kan også bruge det som kreativ legeplads og digital skitsebog, hvor du kan udfordre dig selv. Modsat mange andre sociale medier er Instagram i det store og hele et hyggeligt sted at være, hvor man er søde ved hinanden.
PÅ KURSET SKAL VI GENNEMGÅ
Brugerflade og funktioner – hvad kan man, og hvordan gør man – hashtag, Stories m.m.
Kultur – hvordan taler man til hinanden, og hvornår skal man følge hvem – Emma Gad for Instagram
lSådan kommer du i gang – hvad skal du poste
Målet er, at du går fra kurset med en Instagramkonto og mod på at komme videre selv.
Kurset er rettet mod dig der aldrig har prøvet Instagram før, eller har prøvet lidt, men opgivet. Du skal være på så sikker grund med smartphones, at du har downloaded Instagram-appen på din mobil inden kursusstart. Du må også meget gerne have oprettet en konto – du kan altid ændre kontoens navn senere. Det er dog ikke et krav – vi opretter på kurset, til dem der ikke har endnu.
Underviser er Malene Hald, grafisk designer og illustrator. Hun har arbejdet med sociale medier både for andre og sig selv i årevis, og haft adskillige Instagram-konti. For tiden kan du følge hende på blandt andet @malenehald og @danskbogdesign. Du kan læse mere om hende på www.malenehald.dk.