AFHOLDT. Filmaften: Making Faces – Metal Type in the 21st Century
Kom til typo-nørde filmaften i Valby Kino. Visuelt Forum har købt 10 billetter til arrangementet, der arrangeres af HK Grafisk Kommunikation
Hvornår
08. maj 2019 20:15-21:30
Hvor
Valby Kino
Onsdag den 8. maj i Valby Kino, Sal 3.
Gammel Jernbanevej 36, 2500 Valby
valbykino.dk
Dørene åbnes kl. 20:15.
Introduktion til filmen starter ca. kl. 20:30.
Filmen vises i sal 3, hvor der vil være afkrydsning i døren. Der er unummererede pladser til arrangementet.
NB: Filmen er på engelsk og med engelske undertekster!
Spilletid: 45 min.
Støt gerne den frivilligt drevet Valby Kino ved at købe lidt guf og drikke i biografens kiosk. Du kan få en lille bio-menu med popkorn og sodavand for kun 35 kr. (Egen medbragt mad og drikkevarer er ikke tilladt).
Om filmen:
Making Faces – Metal Type in the 21st Century (2011)
Dokumentar af Richard Kegler og udgivet af det amerikanske ”indie” P22 Type Foundry.
Et hyggeligt og personligt portræt af den canadiske skriftdesigner Jim Rimmer (1931-2010) – og tilblivelsen af hans font ”Stern”.
Tilbage i 2008 bestilte P22 Jim Rimmer til at lave den allerførste font, der skulle udgives simultant som digital font og hand-set metal font.
I filmen følger du hele arbejdsprocessen fra de første skitser, som Jim Rimmer med overlegen og øvet hånd hurtigt omsætter til støbte typer ved brug af en pantografisk graveringsteknik.
Dette er en oplagt chance til at få et unikt indblik i en næsten glemt kunstart. Et håndværk, som hele vores nutidige, digitale skriftforståelse bygger på. Og her ser du en mester udføre arbejdet.
Du kan læse mere om filmen her:
https://p22.com/merchandise-Making_Faces_DVD
Eller en forsmag her:
https://youtu.be/Ph0ooDzD4ZQ