Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT. Den første gang. Wordpress for begyndere

WordPress

Hvornår

25. januar 2017 17:00-20:00

Hvor

Gl. Strand 44, Kbh. K

Første gang du møder WordPress, kan det virke ret overvældende at skulle sætte sig ind i de mange funktioner. Det er svært at regne ud, hvor du skal begynde – og hvad du kan vente med at sætte dig ind i.

Kom og få et overblik over WordPress. Få svar på grundlæggende spørgsmål som:
• Hvad er forskellen på wordpress.org og wordpress.com?
• Hvor ligger WordPress, når jeg skal arbejde med det?
• Hvem ejer WordPress, og kan jeg gøre med det, hvad jeg vil?

Vi kommer til at kigge på “din første gang”:
Hvor finder du WordPress, og hvad gør du efterfølgende med det. Du vil få det store overblik, men også svar på konkrete spørgsmål
som: 
• Hvordan styrer jeg designet på WordPress?
• Hov, mine ændringer forsvandt!
• Hvordan kan jeg arbejde med hjemmesiden, uden at andre kan se, hvad jeg laver?

Kurset er for dig, der gerne vil møde Word-Press og få styr på begreber og muligheder.

Lad computeren blive hjemme og se eksempler på skabeloner og trends.

Underviser: Bolette Obbekær, selvstændig webdesigner.

www.bedreweb.dk

 Det er gratis at deltage, men melder du afbud efter fredag 20. januar eller udebliver på selve dagen, bliver der trukket no-show-fee på 100 kr.