Ulovligt eller hemmeligt fremskaffet information
Hvornår må du bruge oplysninger eller materiale, som er fremskaffet ulovligt eller hemmeligt?
Brug af ulovligt fremskaffet materiale
Ulovligt fremskaffet materiale kan være optagelser af lyd og billede, hvor mediearbejderen har overtrådt reglerne i forbindelse med optagelsen. Ulovligt fremskaffede oplysninger kan komme fra enten research eller en ansat, som overtræder sin tavshedspligt og udleverer fortrolige oplysninger.
Ifølge loven må du som udgangspunkt ikke anvende sådanne oplysninger eller materiale. Det gælder dog ikke i fuld udstrækning i forhold til medier og mediearbejdere.
Brug af hemmeligt fremskaffet materiale
Har du - eller din kilde - brugt skjult kamera eller mikrofon til at optage billede eller lyd, må du ifølge de presseetiske regler kun i særlige tilfælde offentliggøre materialet.
Offentliggørelse af skjulte optagelser bør ifølge de presseetiske regler kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.
Mediearbejder
En mediearbejder er en person, som skaber eller bidrager til skabelsen af redaktionelle værker. Det kan være fotografer og alle typer af journalistiske funktioner, som indhenter, anvender eller formidler oplysninger eller materiale fra eller om kilder. Mediearbejdere tilknyttet medier omfattet af medieansvarsloven vil typisk ikke have vanskeligt ved dokumentere sin status som mediearbejder med de privilegier og det ansvar, som følger heraf.
Mediearbejder i samfundets interesse
Du har dog som mediearbejder en udvidet ret til at anvende materiale, som er ulovligt fremskaffede. De danske domstole har været tilbageholdende med at dømme medier i sådanne tilfælde, medmindre offentliggørelsen i sig selv udgør en krænkelse, fx fordi private oplysninger bliver offentliggjort.
Medier kan desuden viderebringe tavshedsbelagte oplysninger, medmindre oplysningerne vedrører enkeltpersoners private forhold eller statens sikkerhed og forsvar.
Herudover kan anvendelse af sådant materiale eller oplysninger være lovlige, hvis det skønnes nødvendigt ud fra en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen og den offentlige interesse på den ene side og hensynet til staten eller den aktør, som er blevet udsat for tavshedspligtbruddet eller som får offentliggjort private forhold, på den anden side.
Krænkende forhold
Selv om oplysningerne eller materialet ikke er ulovligt fremskaffede, kan offentliggørelse alligevel være problematisk, hvis de eksempelvis er forkerte, æreskrænkende eller private. Du kan læse mere på DJ’s side om korrekte oplysninger og og æreskrænkelser og DJ's side om brug af private oplysninger.