Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Udstyrsforsikring - studerende

DJ har en forsikring for studerende medlemmers lån af transportabelt kamera- og videoudstyr, samt udstyr hertil, med op til 50.000 kr. pr. skadebegivenhed. Selvrisikoen pr. skade er 1.000 kr., der ved skade skal betales af medlemmet. Forsikringen er betalt af DJ og gælder alle studerende medlemmer.

Forsikringen dækker også, mens udstyret opbevares i Danmark.

Forsikringen dækker:
Direkte skade på de forsikrede genstande ved pludselige uforudsete hændelser af en hvilken som helst årsag, herunder blandt andet:

  • Brand
  • Tyveri
  • Vandskade
  • Anden skade, fx hvis genstanden tabes og derved går i stykker.

Forsikringen dækker blandt andet ikke:

  • Glemte, tabte eller forlagte genstande
  • Skade grundet fejlbetjening mv.
  • Tyveri fra arbejdsskure og lignende samt tyveri fra uaflåst bil. Ved tyveri i aflåst bil er der ingen dækning i tidsrummet kl. 20.00-7.00, medmindre bilen er anbragt i en garage.

Således skal du sikre, at udstyret er forsvarligt opbevaret, helst i en bygning (beboelse). Opbevarer du udstyret i en bil i dagtimerne, bør dette ske i bagagerummet — eller overdækket.

Forsikringen er begrænset til at dække i Danmark og på kortere rejser.

Henvendelser og anmeldelser skal ske til  Gjensidige Forsikring eller telefon 7010 9009.

Henvendelser omkring forsikringen skal ske til Co’Wins eller telefon 4290 7900.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk