Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Talerne 2017

Årets medvirkende præsenteres her.
Læs mere om deres oplæg i programmet.

Adrian Langer, COO hos YouTube-bureauet, Splay, der udvikler koncepter og partnerskaber for landets største influencers. Adrian Langer fortæller sammen med YouTuberen, Louise Bjerre, hvordan brands kan blive en del af dialogen med YouTubernes unge seere klokken 11.00

Anita Lykke Klausen underviser og rådgiver om neuromarketing i sin virksomhed, anitaxcph, som også står for udgivelsen af podcasten Digitale Tanker. Derudover er Anita ansat som Social Media Manager hos Bolius. Anita fortæller om hjernens opbygning, og hvordan vi kan bruge den viden til at skærpe vores kommunikation. Klokken 14.00 på Torvet.

Benedikte H. Larsen er chef for Digital Communications hos Novo Nordisk. Sammen med sin kollega, Stine Dechmann, fortæller Benedikte H. Larsen, hvordan en af verdens største virksomheder arbejder med indholdstrategi og kommunikation klokken 14.40 på Torvet.

Camilla Mehlsen er årets vært på KOM17. Direktør i Mehlsen Media og forfatter til bogen Teknologiens testpiloter - 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid, der udkom i november 2016.

Esben Bjerre Hansen er TV- og radiovært og udgiver sammen med Peter Falktoft den ugentlige podcast, Her går det godt. Esben Bjerre Hansen er vært for årets branchequiz klokken 16.30

Jacob Hvam er Digital Director hos Dis/Play med ansvar for UX og innovation. Klokken 15.00 gennemgår han på Torvet, hvorfor lineære planer og økonomiske målepunkter er til hest, og kommer med hands-on bud på, hvad vi sætter i stedet for.

Kasper Fogh, politik- og kommunikationschef i Cevea og tidligere rådgiver for overborgmester Ritt Bjerregaard. Kasper Fogh deltager i spinpanelet klokken 15.50

Kim Larsen er chef for Corporate Communications & Relations i Danske Bank med fortid hos GeelmuydenKiese og Burson-Marsteller. Kim Larsen fortæller om en kamp op ad bakke med landets største banks image klokken 10.20

Lars Silberbauer er global chef for sociale medier og video hos LEGO. I dag baseret i London, men tidligere social media-konsulent hos DR. Lars Silberbauer fortæller om LEGOs strategi for social og video. Og forklarer, hvorfor 4. maj er en særlig dag i LEGO-universet klokken 11.30

Louise Bjerre har over 140.000 abonnenter på YouTube under navnet LouLiving. Louise vil fortælle hvordan hun skaber indhold med skarpt øje på brugerne. Sammen med Adrian Langer fra Splay fortæller Louise Bjerre også hvordan brands kan blive en del af dialogen med YouTubernes unge seere klokken 11.00

Mads Byder er partner hos Help PR og deltager i panelet til Bureau Battle klokken 9.50.

Mads Gustafsen er direktør for THINK og deltager i panelet til Bureau Battle 9.50.

Mark Turnbull, Cambridge Analytica
Daglig leder af afdelingen for politiske kampagner. Især kendt for arbejdet med Brexit og Trump. På KOM17 vil Mark Turnbull sætte os ind i, hvordan Cambridge Analytica kortlægger befolkninger og målretter kommunikation ved hjælp af psykologisk profilering med enorme datamængder. Hovedtale i Baghuset 12.45 og spørgerunde på Torvet 13.40

Nathalie C. Larsen er digital chef og sociale medie-strateg hos Lead Agency. Hun er en anerkendt specialist på sit felt og fast tilknyttet Go’ Morgen Danmark, hvor hun analyserer digitale trends og debatterer sociale medier. Nathalie C. Larsen fortæller om nettets mest kræsne målgruppe, og hvordan du fanger dem på fremtidens sociale medier klokken 14.00 i Baghuset.

Noa Redington, tidligere særlig rådgiver for statsminister Helle Thorning Schmidt. Noa Redington deltager i spinpanelet klokken 15.50

Per Bjerre er mediechef i Folkekirkens Nødhjælp med en fortid som chef i DR Nyheder. Per Bjerre fortæller om den shitstorm hans organisation oplevede, da de offentliggjorde et samarbejde med popstjernen, Medina, klokken 13.40 i Baghuset.

Peter Goll, tidligere særlig rådgiver for justitsminister Morten Bødskov. Peter Goll deltager i spinpanelet klokken 15.50

Stine Dechmann er Social Media Manager I Novo Nordisk. Sammen med sin kollega, Benedikte H. Larsen, fortæller Stine Dechmann, hvordan en af verdens største virksomheder arbejder med indholdsstrategi og kommunikation klokken 14.40 på Torvet.

Thomas Simsby er chefrådgiver, art director og manager hos Operate. Thomas Simsby indvier os i proces og værktøjer til at arbejde strategisk med en stærk visuel kommunikation og viser de gode eksempler klokken 15.00 i Baghuset.

Tina Mellergaard Jensen er Head of Social hos Landbrug & Fødevarer og ekspert i digital interessevaretagelse og employee advocacy. Tina Mellergaard Jensen fortæller om, hvordan du arbejder med medarbejderambassadører på sociale medier. Det er klokken 14.40 i Baghuset.